L&F: Benspænd at tilskudsordning til bovaer kommer så sent

En ny ordning, der skal reducere metanudledning fra køer, har så mange benspænd, at den risikerer at levere langt færre reduktioner, end muligt. Det siger Ida Storm, direktør for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, og kalder på politisk bevågenhed hurtigst muligt.

Glæden var stor, da et bredt politisk flertal i april 2024 besluttede, at der skulle være en tilskudsordning for brugen af metanreducerende foder til kvæg.

Ud over en midlertidig kompensationsordning for det generelle krav om en mindre reduktion for alle konventionelle malkekøer, skulle der også laves en tilskudsordning for de mælkeproducenter, som ønsker at øge klimaeffekten ved at bruge det metanreducerende fodertilskud Bovaer hele året, skriver L&F i en pressemeddelelse.

- Vi har et ønske om at få så mange mælkeproducenter som muligt i gang med dette effektive klimavirkemiddel, da alle har en interesse i at få indfriet det store klimapotentiale. Prisen er en stor udfordring, da man er inde i en opstartsperiode og der derfor ikke er konkurrence på markedet endnu. Derfor er en tilskudsordning rigtigt set fra politisk side, da det vil sætte skub i metan-reduktionerne hurtigt, siger direktør for L&F Kvæg, Ida Storm.

Alt for sent

Men bekendtgørelsen kommer alt for sent, og i flere tilfælde er den skruet endog meget uhensigtsmæssigt sammen, mener L&F.

- Målet med ordningen er at sikre klimagasreduktioner på gårdene gennem fodring. Det er en vigtig opgave, som vi støtter. Men jeg frygter at selve den måde, ordningen er skruet sammen på, betyder, at det kan være svært for nogle landmænd at gå ind i tilskudsordningen, siger Ida Storm

Ifølge bekendtgørelsen, som kom den 24 oktober, kan landmænd i perioden fra den 31. oktober til den 28. november søge om tilskud til at fodre med Bovaer hele 2025. Det vil sige, at fodringen skal starte 1. januar 2025.

- Men landmanden får første besked i januar 2025, om han kan få tilskud eller ej. Det vil sige, at landmanden skal indgå aftaler om indkøb af Bovaer, og begynde at bruge det i fodringen, uden at vide, om han kan få dækket merudgiften. Det virker helt på hovedet, siger Ida Storm.

Hurtig klimareduktion

- Tilskuddet kommer jo netop for at sikre hurtige klimareduktioner uden at pålægge landmanden en udgift, der ødelægger konkurrenceevnen. Men her lægges der en tidsplan frem, som er helt umulig at arbejde med, lyder det fra Ida Storm, som understreger, at L&F har gjort det meget klart for både politikere og embedsfolk, at man burde udskyde start nogle måneder, så alt kunne være på plads i den rigtige rækkefølge, siger hun.

L&F mener også, at det det grundlæggende problematisk, at der skal gå så lang tid før landmændene kan få udbetalt deres tilskud.

Brugen af metanreducerende foder medfører løbende udgifter til landmændene gennem hele 2025, men udbetalingen kan først ske medio 2026, siger hun.

- Det binder landmændenes egenkapital og koster renteudgifter, som kunne være brugt til investeringer i grøn omstilling, dyrevelfærd eller arbejdsmiljø.

Kvæg-direktøren peger på yderligere en problematik: De midler, der er i kompensationsordningen for tre måneders lovpligtig fodring med fedt eller Bovaer er i en og samme kasse som midlerne til tilskudsordningen til helårsfodring med Bovaer.

- Det er problematisk. Vi vil gerne have, at så mange som muligt søger tilskudsordningen, men som processen er sat op, risikerer vi, at hvis der er mange, der søger tilskudsordningen, så er der nogle, som ikke får kompensation for det generelle krav. Jeg anerkender styrelsens ønske om at lave en ordning, der er forholdsvis enkel at søge, men det er helt centralt først at sikre kompensation til alle, og derefter have en selvstændig pulje til dem, der ønsker at øge effekten med brug af Bovaer hele året, siger Ida Storm.

Baseret på antal malkekøer

En fjerde udfordring er, at ansøgningen og dermed kompensation og tilskud baserer sig på bedriftens antal malkekøer med udgangen af oktober.

- Vi har påpeget, at det er stærkt problematisk, at en bedrift i vækst ikke kan få tilskud til køer, som der udvides med i 2025.

- Lige så opsatte vi er på at tage alle klimavirkemidler i brug, lige så bekymrede er vi lige nu. Der er flere ting i ordningen, der vender forkert. Ordningens succes, for klimaet og erhvervet, afhænger af, at det hænger sammen for landmanden. Og det kræver en række justeringer snarest, så gode politiske ambitioner ikke udvikler sig til bureaukratiske benspænd og dårlige processer, siger Ida Storm.

L&F peger på, at fra 1990 til 2021 har den danske kvægsektor reduceret udledningen af metan fra kvægs fordøjelse med 12 procent.

Arbejdet med reduktioner fortsætter, og Energistyrelsens klimafremskrivning fra 2023 viser en markant reduktion i udledningen af metan fra kvægs fordøjelse frem mod 2030.

En af vejene frem går gennem koens foder: Metan-indholdet fra koens fordøjelse kan sænkes med en bestemt mængde fedt i foderet, eller hvis koen fodres med et metan-reducerende fodertilsætningsstof indeholdende aktivstoffet 3-NOP (Bovaer).

Krav fra årsskiftet

Fra 1. januar er det et krav at landmænd fodrer deres malkekøer med enten fedt hele året eller det metanreducerende tilskudsstof Bovaer i 80 dage af året. Det giver en mindre reduktion af metan fra koen. Landmænd kan søge kompensation for dette.

Derudover er der en tilskudsordning, hvor landmænd, der vil fodre med Bovaer hele året i stedet for kun 80 dage, kan søge tilskud til dette. På den måde skabe yderligere klimagevinster gennem et fuldt års effekt af klimavirkemidlet og en samlet reduktion i udledning af metan på 27 procent.

Ordningen har været forsinket, blandt andet på grund af den østrigske EU-indsigelse for få uger siden.