Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Formand genvalgt i Økologisektionen efter kampvalg
Hos Økologisektionen hos Landbrug & Fødevarer var der i år kampvalg til bestyrelsen. Hans Erik Jørgensen blev genvalgt som formand og Esben Møller Xu fra Familielandbruget som næstformand. Det oplyser Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
Der er dog også kommet nye ansigter med, da Johanne Schimming blev valgt ind i Økologisektionens bestyrelse som nyt medlem. Ifølge LandbrugsAvisen driver hun Hegnsholt Landbrug ved Lejre og sidder også i bestyrelsen hos Økologisk Landsforening.
Også Anders Steensgaard, Ditte Malling Helsted og Ole Olsen fortsætter deres poster.
Fremtiden er regenerativt landbrug
Ved årsmødet var der udover uddelingen af prisen som Årets øko-elev også fokus på regenerativt landbrug.
Kristen Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer, gav en introduktion til regenerativt landbrug, hvorefter en paneldebat om økologi og regenerativt landbrug fandt sted. Her blev der præsenteret en række forskellige perspektiver
- Selvom der var forskellige synspunkter, var der bred enighed om, at regenerativt landbrug skal tænkes ind i fremtiden, lyder det i pressemeddelelsen.