Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Grindsted Landbrugsskole vil vinde DM i pløjning på hjemmebane
Titlen som Danmarks dygtigste pløjer skal igen uddeles. I år er det LandboUngdom Region Ribe, der arrangerer stævnet sammen med Grindsted Landbrugsskole på Nørregård Planteavl.
Både i 2021 og 2022 løb elever fra Grindsted Landbrugsskole med guldet, og det er også målsætningen i år. For forstanderen er det vigtigt at deltage i DM.
- I alle andre erhvervsuddannelser holdes konkurrencer i skills, men det foregår ofte i et værksted eller en hal, men som landbrugselev, så har man brug for mere plads til at vise sine evner eksempelvis i marken. Derfor er DM i pløjning et fantastisk arrangement, som vi hvert år inddrager vores elever i, og vi stiller med to hold til DM i skolepløjning, hvor eleverne dyster mod de andre landbrugsskoler i Danmark, siger Erik Friis Møller, der er forstander på Grindsted Landbrugsskole i en pressemeddelelse,
Han tilføjer, at eleverne har været i skarp træning i de seneste måneder, hvor man har øvet sig i at lægge de helt rigtige furer.
Lokaler til deltagere, hjælper og fest
Den kommende weekend lægger Grindsted Landbrugsskole lokaler til de mere end 100 pløjere og hjælpere, som skal deltage i DM i pløjning. Skolen vil sørge for bespisning, overnatning og den afsluttende pløjefest lørdag aften afholdes i skolens hal, hvor pokalerne også overrækkes.
Der skal findes vindere i følgende discipliner: Standardplov i stubjord, standardplov i grønjord, vendeplov i stubjord, vendeplov i grønjord, veteranpløjning - flerfuret, veteranpløjning - 1-furet, classic og retro og skole-DM.
Vinderne af DM skal repræsentere Danmark ved de nordiske mesterskaber og ved VM i 2025.