Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Danish Crown sænker vægtgrænserne ad to omgange
Der er i år en del fridage mellem jul og nytår, da både juleaften og nytårsaften falder på en tirsdag, hvilket giver flere lukkedage på slagterierne og hos følgeindustrierne. Derfor justerer Danish Crown vægtgrænserne i ugerne op mod jul for at sikre, at antallet af udsatte grise holdes så lavt som muligt, og at mængderne samtidig passer bedre til den forventede afsætning.
Foruden de danske fridage falder Helligtrekongersdag mandag den 6. januar, og det har stor betydning for de sydeuropiske markeder, meddeler Danish Crown, som konkret sænker vægtgrænsen med to kilo i uge 46, så den hedder fra 71 til 97,9 kilo.
Vægtgrænsen sænkes så igen med to klio i uge 49, så den hedder fra 69 til 95,9 kilo.
- Det er planen, at vi vil fremrykke 100.000 til 120.000 grise, da det er vigtigt, at vi kommer godt med, så antallet af udsatte dyr efter jul bliver så lavt som muligt, og vi kan levere den rette service til andelsejerne. Jeg vil derfor anbefale, at man har en god kontakt til Centralplanlægningen i Vejen omkring afhentning af dyr, og at man tilmelder i god tid af hensyn til planlægningen, siger Nicolaj Nørgaard, der er direktør i Ejerservice.
Fra uge 1 2025 vil vægtgrænsen være tilbage på 73 til 99,9 kilo. Hvordan vægtgrænseændringerne gælder eller ikke gælder for de forskellige leverandørkoncepter, kan ses på Danish Crowns hjemmeside

