Den letteste løsning havde været at købe en selvkørende drænmaskine i Europa. Men for Michael Pedersen, der er partner i drænvirksomheden EM-E, blev en tur til Canada udslagsgivende for, at det i stedet skulle være en Bron fra Ontario i Canada.

- Det er noget nær det bedste og stærkeste inden for selvkørende drænmaskiner, vi har investeret i, oplyser EM-E i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Michael Pedersen og hans partner Jeppe Sørensen rejste på ekskursion til Canada i februar, for at se drænmaskinen i fuld funktion. Efter at have både set og prøvet den, var de overbevist om, at den selvkørende Bron 550 med en DL9850 plov er af seriøs kvalitet.

Den selvkørende Bron 550 med en DL9850 plov. Foto: EM-E
Den selvkørende Bron 550 med en DL9850 plov. Foto: EM-E

Maskinen blev prøvet i kuperet terræn med flere sten, men også i en jævn mark og i forskellige jordtyper.

- Uanset terrænet kørte maskinen fantastisk roligt og jævnt selv ved en høj hastighed. Med en Bron 550 får vi en maskine, der er bygget til at dræne på store arealer i alt slags jord. Det er ikke unormalt, at de kan nå 10 til 15 kilometer dagligt "over there", fortæller Michael Pedersen, der glæder sig til at få ploven i den sjællandske jord.

Kartoffelsæsonen har været ekstrem udfordret af nedbør
Se også:

Kartoffelsæsonen har været ekstrem udfordret af nedbør

De to partnere er ikke bekymrede for at trække en drænmaskine 6.000 kilometer tværs over Atlanterhavet, da motoren i den er en 540hk CAT C15, og undervognen er også CAT. Derfor kan drænmaskinen godt blive repareret i Danmark.

Leverandøren Bron er ligeledes koblet op på maskinen, så de kan være behjælpelige ved eventuelle fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedre udsyn og sikkerhed

Årsagen til, at EM-E opgraderer fra en adaptiv drænplov til en selvkørende drænmaskine er, at ploven var monteret bag på en bulldozer, og chaufføren sad lige foran drænploven, hvilket var uhensigtsmæssigt, da udsynet var dårligt.

- I den nye drænmaskine kommer chaufføren til at sidde på siden i førerhuset og kan se direkte ned på ploven og med frit udsyn til, hvad der foregår bagved ploven. Sikkerhedsmæssigt og arbejdsmiljømæssigt er det forbedret med flere længder.

Maskinstation køber ny traktor til spulerkongen Jan
Se også:

Maskinstation køber ny traktor til spulerkongen Jan

Med den nye maskine bliver der også plads til at kunden kan komme med ved siden af i førerhuset.

- Det har ikke været muligt hidtil, og bliver virkelig dejligt at kunne tilbyde dem at komme med ind i maskinen og vise, hvordan det hele kører, mens vi nedlægger dræn i deres marker.

Michael Pedersen og Jeppe Sørensen fandt frem til den nye drænmaskine på en rejse i Canada. Foto: EM-E
Michael Pedersen og Jeppe Sørensen fandt frem til den nye drænmaskine på en rejse i Canada. Foto: EM-E

Længere rør

I Canada er rullerne med drænslanger betydelig større end i Danmark og Europa. Derfor har EM-E aftalt med deres leverandører af rør, at de i fremtiden kan få leveret rør i større ruller end hidtil. De vil kunne køre med ruller på over 1.000 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også støvle, der er den kasse, der fører slangerne ned i jorden er blevet videreudviklet.

- Vi kan stadig tilbyde at køre med filtergrus omkring, men vi kan nu også tilbyde at trække muld ned i stedet. Flere steder ser vi gamle lerrør, som stadig er helt rene og virker optimalt til trods for, at de er lagt ned for 75 år siden. Dengang blev alle lerrør stukket med muld. Når der graves rør ned nu om dage, er det også tit muld, der bruges omkring rørene, hvis ikke man bruger filtergrus.

Jesper flytter 12 kubikmeter jord ad gangen og sikrer afdræning
Se også:

Jesper flytter 12 kubikmeter jord ad gangen og sikrer afdræning

Derfor har de to partnere udviklet støvlen til også at kunne trække muld ned omkring rørene, ved at gøre sandkassen aftagelig.

- Filtergrus er stadig den bedste løsning for maksimal dræneffekt, men særligt her på Sjælland er det også en meget omkostningsfuld metode grundet den store efterspørgsel på råstoffer.

En drænet mark. Foto: EM-E
En drænet mark. Foto: EM-E

GPS fra USA

EM-E har indtil nu kørt med et dansk GPS-mærke, som har virket fint, men som involverede mange ekstra arbejdsgange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige præcis GPS'en har været et større omdrejningspunkt, da det hidtil har været en udfordring at konvertere drænprojektet direkte over til vores maskinstyring på gravemaskinerne.

Dræning eller fortabt jord
Se også:

Dræning eller fortabt jord

Efter at have talt med flere drænentreprenører i USA og Canada, fandt EM-E frem til Cooks AGPS Michigan i USA, som kun er udviklet til drænmaskiner og drænentreprenører. Den nye drænmaskine er nu monteret med RTK GPS, så både retning og dybde bliver styret med største nøjagtighed.

- Særligt er GPS'en også opmærksom på at genindstille sig, når man både kører op og ned ad bakke med drænmaskinen, hvilket kan lade sig gøre med denne maskine til forskel for andre modeller af selvkørende drænmaskiner. GPS'en husker simpelthen dybden og placeringen på hovedledningen til trods for kørselsretningen, som sugerne skal tilsluttes.