Lyt til artiklen:

Op mod 30 aktivister trængt ind i ministeriet for den grønne trepart

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Onsdag middag trængte en gruppe aktivister ind i ministeriet for den grønne trepart. Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.

- Vi er nu i gang med at finde ud af, hvad de vil, og om vi kan snakke dem ud derfra, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Henrik Svejstrup til TV-stationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han oplyser, at det drejer sig om mellem 20 og 30 aktivister, og at der ikke er tegn på hverken voldelige handlinger eller hærværk.

Nyt ministerie skal gøre den grønne omstilling til virkelighed

Se også:

Nyt ministerie skal gøre den grønne omstilling til virkelighed

Politiet er nu i gang med at undersøge, om aktivisterne er trængt ulovligt ind, eller om der har været fri adgang.

På en livevideo på Instagram kan se aktivisterne fra 'Den Grønne Ungdomsbevægelse' sidde og råbe slagord.

- Lyt til, hvad eksperterne siger. Grøn trepart er pis og papir, lyder det igen og igen fra aktivisterne.

Gruppen beskriver sig selv som en bevægelse af unge, der kæmper for en grøn retfærdig fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge DR fortæller vagtchef hos Københavns Politi, Henrik Svejstrup, at aktivisterne bliver sigtet for husfredskrænkelse.