Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kommune dropper al forpagtning af jord til landbrug
Indtil nu har Syddjurs Kommune haft forpagtningsaftaler på cirka 195 hektar jord, der anvendes til landbrugsdrift. Men det skal være slut nu. Ifølge lokalavisen Syddjurs skal 65 hektar i stedet blive til ny natur, og al landbrugsdrift stopper derfor på arealerne.
De områder, der har høj landbrugsværdi bliver solgt eller byttet væk, mens de arealer, der ligger tæt på byer lader kommunen være, så de eventuelt senere kan inddrages i byområder.
Initiativet til ændringen kommer fra Enhedslistens Jesper yde Knudsen, der sidder i byrådet i kommunen.
- I Enhedslisten mener vi ikke, at kommunen skal eje landbrugsjord, medmindre det er midlertidigt af hensyn til for eksempel byudvikling. Vi mener, at egnet jord skal blive til natur til gavn for biodiversiteten, og jord, der ikke har et naturpotentiale, skal sælges eller byttes med områder med større naturpotentiale, siger han ifølge avisen.