Lyt til artiklen:

Ekstra afgift skal finansiere fire millioner haler med krøller

00:00
Hastighed: ???x
03:42

Landbrug & Fødevarers grisesektor arbejder med en række tiltag for at øge dyrevelfærden blandt danske grise.

Og der opstilles flere konkrete mål for dyrevelfærd. For eksempel er udgangspunktet, at 500.000 grise har hele haler, og at der er fire millioner grise med krølle på halen ved udgangen af 2028.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et af redskaberne til at opnå målsætningen er en kompensationsordning for ekstra omkostninger fra januar 2026.

Tre-i-en til stalden skal sikre lange haler

Se også:

Tre-i-en til stalden skal sikre lange haler

På årsmødet i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris sagde formand, Erik Larsen, at EU-kommissionen nu har godkendt en omfordelingsordning, hvor der kan opkræves en ekstra afgift til Svineafgiftsfonden på alle grise produceret i Danmark. Det provenu kan bruges til kompensation til griseproducenter, som ønsker at producere grise med hele haler.

- Jeg er glad for, at vi har fået mulighed for at omfordele og kompensere jer, der arbejder med velfærd og hele haler. Omfordelingsordningen betyder, vi fra januar 2026 kan starte med at udbetale kompensation. Man skal som soholder igennem et ansøgningsforløb for at få del i kompensationen. Det starter i foråret 2025, fortalte Erik Larsen.

Vision 2050

Afgiften og omfordelingen skal ifølge Erik Larsen få flere til at fravælge halekupering og dermed øge dyrevelfærden i staldene. Den tager sit udgangspunkt i sektorens Vision 2050 - Branchens strategi for Griseproduktion. Her er målet, at andelen af grise med hele haler skal fordobles tre år i træk.

151 millioner kroner er på vej til danske grise med hele haler

Se også:

151 millioner kroner er på vej til danske grise med hele haler

Ekstraomkostninger ved at producere grise med hele haler kan være forårsaget af mere daglig pasning og arbejde i stalden for at undgå halebid. Håbet er, at kompensationsordningen kan være med til at dække de ekstra udgifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med ordningen har vi gjort det muligt at søge kompensation til tiltag, der kan forebygge eller reducere risikoen for halebid i besætningen, siger Erik Larsen.

Han understreger, at tiltagene skal være ud over de lovgivningsmæssige krav. Det betyder, at der for eksempel ikke kan kompenseres for flere sygestier.

Årlig aftale

Ordningen etableres som årlige aftaler i de tre år, den løber. Griseproducenter med sohold skal gennem et licitationsforløb, hvor de kan søge om at få del i ordningen.

Det er kun soholdere, som kan søge ordningen. Hvis der sælges smågrise fra besætningen, skal der aftales en prisreduktion på smågrisene, da det vil være slagtegriseproducenten, som skal kompenseres for en del af de ekstra omkostninger.

I denne situation skal ejeren af so-besætningen søge kompensationen for hele vækstforløbet. Det gælder også for de smågrise, der eksporteres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det forventes, at ordningen kan træde i kraft fra 1. januar 2026, hvor halekuperingen stoppes i de første besætninger.

Detaljeret information om de praktiske forhold ved ordningen og herunder hvordan der deltages i licitationen indledes i efteråret 2024, og allerede i foråret 2025 gennemføres den første licitation, hvor griseproducenter kan byde ind på at få kompensation i 2026, hvis der produceres grise med hele haler.