Danish Crown tilbagekalder flere varianter af hakket oksekød med produktionsdato 15. oktober 2024 efter fund af salmonella. Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside, hvor de opfordrer forbrugerne til at kassere kødet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er køb.
- Der er risiko for smitte med salmonella. Symptomerne på infektion med salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, skriver Fødevarestyrelsen.
Kødet, der tilbagekaldes, er både store og små pakker og både med lav og høj fedprocent.
Modsat har forekomsten af salmonella i grisekød i slagtegrisebesætninger været stabilt lave, og derfor har Fødevarestyrelsen fornyligt valgt at fjerne besætningsovervågningen af salmonella fra 1. januar 2025.

