Lyt til artiklen:

Danish Pig Genetics fusionerer til verdens tredje største avlsselskab

00:00
Hastighed: ???x
04:16

Siden etableringen i 2018 har Danish Pig Genetics haft travlt med at markere sig på markedet, og det giver ny pote i form af en fusion med hollandske Hypor, det meddeler Danish Pig Genetics i en pressemeddelelse.

Hypor hører under den globale genetikvirksomhed, Hendrix Genetics, som arbejder med flere dyrearter og beskæftiger mere end 2.700 medarbejdere verden over. Målet med fusionen er at forene virksomhedernes ressourcer og dermed styrke positionen på det globale marked, hvor de vil udgøre verdens tredje største avlsselskab, meddeler parterne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er meget begejstrede for at kunne løfte sløret for denne strategiske fusion, som vil skabe ét af verdens mest avancerede avlsfirmaer med ressourcer til at gå forrest i udviklingen af morgendagens svineavl. Gennem topmoderne forskning og teknologi samt to stærkt komplementære genetiske populationer kan vi skabe betydelig værdi for svineproducenter verden over, siger Mads Kring, medstifter af Danish Genetics og fortsætter:

- Da vi lancerede Danish Genetics, var det med en mission og klar ambition om at blive ét af de førende og mest effektive avlsselskaber på det globale marked og gøre svineavl til en bedre forretning for vores kunder over hele verden. Det har vi arbejdet benhårdt for lige siden, og med den historiske fusion tager vi hul på det næste store kapitel og cementerer, at vi også i fremtiden vil være en del af udviklingen af den globale genetiske branche
indenfor svineavl.

Over 100 års erfaring forædler dansk landrace

Se også:

Over 100 års erfaring forædler dansk landrace

Flere ressourcer til udvikling

Udover et godt værdimæssigt match mellem virksomhederne fremhæver Jan Gerber, Cadministrerende direktør hos Danish Pig Genetics, også mulighederne for at kunne gennemføre større investeringer og et styrket globalt distributionsnetværk som klare fordele ved fusionen.

- Vi er meget begejstrede for at påbegynde denne rejse med Hypor og Hendrix Genetics i dette strategiske partnerskab. Vi deler et fælles engagement i innovation og dyrevelfærd, som vi har flere ressourcer til at forfølge i fællesskab gennem endnu større investeringer i genetisk udvikling. Samtidig vil vi få en udvidet produktportefølje, bedre anvendelse af nye teknologier samt et styrket globalt distributionsnetværk, der vil gøre det muligt for os at betjene vores kunder effektivt over hele verden, siger Jan Gerber.

Genetikvirksomhed holdes ude af grisekongres

Se også:

Genetikvirksomhed holdes ude af grisekongres

Fælles vækst

Danish Pig Genetics meddeler, at der er tale om en fælles vækst, og at der derfor ikke er lagt op til fyringer på det danske hovedkontor ved Vejle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fusionen foregår i praksis ved at Hendrix Genetics overtager Danish Pig Genetics, hvorefter partnerkredsen bag Danish Pig Genetics geninvesterer i et nyetableret selskab.

Efter fusionen vil Hendrix Genetics besidde majoriteten, mens Danish Pig Genetics og partnerkredsen vil have en betydelig andel i den nyetablerede enhed.

Mere end udvidelse af kapaciteter

Hos Hendrix Genetics ser man fusionen som et naturligt led i sin strategi om at opbygge en stærk tilstedeværelse inden for de dyrearter, virksomheden arbejder med genetisk udvikling af.

- Dette skridt passer perfekt ind i vores Hendrix Genetics strategi, som er en multi-arts platform. Ved at integrere vores ressourcer med Danish Genetics kan vi udnytte vores samlede ekspertise og forsknings- og udviklingskapaciteter til at fremme innovation og levere værdi til vores kunder i svineindustrien. Sammen er vi klar til at sætte nye standarder for ydeevne og bæredygtighed inden for svinegenetik, siger Richard Maatman, administrerende i Hendrix Genetics.

Det må ikke blive sværere at passe grise

Se også:

Det må ikke blive sværere at passe grise

Han bakkes op af administrerende direktør i Hypor, Raf Beeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Partnerskabet med Danish Genetics betyder mere end blot en udvidelse af vores kapaciteter; det repræsenterer dannelsen af et strategisk partnerskab, der vil levere øget værdi til vores kunder og branchen. Ved at kombinere vores styrker og ekspertise vil vi stå bedre rustet til at udvikle innovative, bæredygtige løsninger, der
imødekommer de voksende behov i den globale svinesektor, siger Raf Beeren.