Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Specialudviklet kombi-spuler fra Solus muliggør arbejde i snævre tunneller
Tunnelen til Femern-forbindelsen er så smal, at det ikke kan lade sig gøre at vende med en lang vogn inde i den. Derfor har vognproducenten Solus fået opgaven med at bygge to 10.000 liters kombi slamsuger/spuler.
- Det specielle er, at de skal køre og arbejde inde i tunnelen efterhånden, som de kommer fremad med byggeriet. Man kan ikke vende inde i tunnelen med en lang vogn, så vi har lavet en nedbygget vogn med drejeskammel i begge ender, fortæller Jonas Toft Andersen, der er administrerende direktør og ejer Solus sammen med Peter Birkedal.
Han forklarer, at vognen har svanehals og drejeskammel i begge ender, så den også kan trækkes fra begge ender. På den måde kan man undgå at skulle vende med vognen inde i tunnelen.
- Man låser den bagerste aksel, når man kører ind i tunnelen, og når man kommer til enden af tunnelen, tager man traktoren af og sætter den på i den anden ende og kører så ud igen. Så låser man det, der før var forakslen, og det bliver så til bagakslen.
Den første af de to vogne, der skal leveres til den danske side af Femern, er næsten klar, mens Solus er stadig i gang med at bygge vognen til den tyske side.
- Det er et stort projekt, og der er store krav til sikkerheden og til højde, længde og bredde, så det er et meget specielt design med en nedbygget svanehals i begge ender, der er bygget lavt, og så er drejeskamlen bygget op højt, så der er plads til nogle store hjul, der kan bære en tung vogn. Desuden løber styring, hydraulik og lys ud til begge ender, så man kan også betjene vognen fra begge ender.
Slamsugeren og spuleren kan på den måde bruges, uanset om traktoren sidder i den ene eller anden ende.
Begge vogne har også radiostyring, så man kan betjene alle funktionerne som på en almindelig slamsuger med en trådløs fjernbetjening.