Lyt til artiklen:

Ida Auken: Jens Iversens indlæg er misvisende

00:00
Hastighed: ???x
02:22

.Jens Iversens Indlæg rummer en række misforståelser, som jeg gerne vil afklare. Skovrejsning er en frivillig ordning, som vi håber, at mange landmænd vil benytte sig af. Dette har regeringen sat 20 milliarder kroner af til.

Diskussionen i Jyllandsposten, som Jens Iversen henviser til, handler om, hvorvidt det alene er marginaljorde, der vil være interessante for landmænd at rejse skov på med et tilskud på 75.000 kroner plus landbrugsstøtte. Det mener jeg ikke, at det vil være.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop fordi der vil være andre jorde, som om få år bliver ramt af markant kvælstofregulering og/eller CO2-afgift på lavbundsjord, hvis man ikke har fået taget dem ud af drift inden da. Det vil gøre en række andre områder interessante for lodsejerne at udtage.

Debat: Ida Auken bruger diktaturets metoder

Se også:

Debat: Ida Auken bruger diktaturets metoder

Kvælstofreguleringen er ikke er gået væk, fordi vi har lavet en trepart. Der er forsat store områder i Danmark med voldsomme vandmiljøproblemer, døde fjorde og iltsvind. I disse områder har man nu lokalt fået et vindue på to år til at lave lokale treparter, hvor man i fællesskab kan lave en klog øvelse, der sikrer, at man lokalt får taget de kvælstofjorde ud af drift, der skaber de største problemer med vandmiljøet.

Til denne øvelse har regeringen afsat yderligere 10 milliarder kroner af. Ligesom vi har sat 10 milliarder af til at opkøbe lavbundsjorde af landmændene. Vi håber, at landmænd, grønne organisationer, kommuner og forsyninger, kan finde fælles løsninger de kommende år, som man for eksempel har gjort omkring Odense Fjord, således at vi får løst problemerne uden de store sværdslag.

Men det kræver, at vi forsøger at forstå hinanden og ikke skaber misvisende udlægninger af hinandens udtalelser, således som Jens Iversen gør i sit indlæg, hvor han ikke et eneste sted citerer mig, men blot hævder, at jeg "har en diktators sindelag" og vil "tvinge landmænd til at plante skov".

Jeg vil undlade at kommentere på det faktum, at han sammenligner mig, der ankommer med velvilje til at løse landbrugets kvælstof- og klimaudfordringer samt 40 milliarder kroner med Stalin, som begik folkedrab og slog op mod 14 millioner mennesker ihjel.

Jeppe Bruus: Værditab ved omlægning til skov er ikke aftalt

Se også:

Jeppe Bruus: Værditab ved omlægning til skov er ikke aftalt