Lyt til artiklen:

Kreaturnoteringerne stiger med 40 øre

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Alle kategorier hos Danish Crown Beef får i den kommende uge et skub på 40 øre opad.

I sin markedsberetning skriver slagteriet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kalve- og oksekød er fortsat en eftertragtet varer i efterårsmånederne. Danish Crown Beef mærker især fra markederne uden for Danmark en fornuftig efterspørgsel, hvor kunderne søger et bredt udsnit af udskæringer og produkter, hvilket er med til at sikre en stabil afsætning.

- Vi har et pænt marked, når vi ser på især Sydeuropa. Herfra mærker vi en pæn efterspørgsel fra markederne bredt set, og så følger vi udviklingen i de kommende måneder, siger salgsdirektør i Danish Crown Beef, Henning Sønnichsen.

Det danske salg af okse- og kalvekød er fornuftigt, selvom efterårsferien naturligt sætter sit præg i forbruget, hvor mange er ude at rejse.

- Efterårsferien sætter sig præg på efterspørgslen i Danmark, hvor mange er på ferie, og hvor kunderne måske holder lidt igen med at tegne nye ordrer. Men overordnet har vi et fornuftigt niveau af ordre fra detailkunderne, hvor kampagnerne stadig fylder i tilbudsaviserne. Det samme gør sig gældende for kunderne inden for foodservice, hvor vi også ser et fornuftigt ordreniveau, siger Henning Sønnichsen.

DC Beef: Markedet viser gode takster for årstiden

Se også:

DC Beef: Markedet viser gode takster for årstiden