Der er fremtid i halm som råstof

Brændstof, varme, tilsætning til fødevarer og præbiotika. Anvendelsen af halm er bred, og derfor er halmens fremtid som råstof lys. Det er konklusionen efter to velbesøgte temadage, som Dansk Halm arrangeret, det meddeler foreningen.

Der var blandt andet oplæg om halm som energikilde til varme og strøm, hvor afbrændingen betragtes som CO2 neutral. Ørsted arbejder på at udtrække CO2 fra skorstenen, og pludselig bliver det også interessant at se, om halmen i fremtiden ikke bare er CO2 neutral, men ligefrem kan have negativ CO2 emission.

Halm bliver også anvendt til produktion af brændstof i form af ethanol, og halm kan bruges som tilsætningsstof til fødevarer i form af præbiotika, der hjælper med at styrke tarmfloraen. Voks fra halm kan anvendes til kosmetik og lignin kan trækkes ud og bruges som fyldstof blandt andet i vejbelægning. Fremtiden vil byde på langt flere anvendelsesmuligheder, spår Dansk Halm.

Det skyldes blandt andet at majsen udfases som råvare til biogas, og det øger interessen for halm. I øjeblikket benyttes 2 - 250.000 tons halm til biogas, hvoraf en del først er bearbejdet og anvendt som strøelse inden det bruges i biogasanlæg, og potentialet for halm til biogas er langt større.

Se også:

To temadage skal styrke Dansk Halm

Green2x i Vordingborg løftede sløret for planerne om biogasanlæg med en teknik, som omdanner næsten al kulstof i halmen til biometan. De får behov for 500.000 tons briketteret halm fra både ind- og udland, og afsætningen af det producerede biometan er på plads.

Hvordan får vi kulstof til det hele?

Fremadrettet bliver en af de store udfordringer at skaffe biogent kulstof nok til at erstatte det kulstof vi i dag får fra fossile kilder. Her vil landbrugets afgrøder i form af blandt andet halm, der produceres ved hjælp af sollys og fotosyntese, kunne få stor betydning.

Københavns universitet samarbejder med forædlingsstationer om at udvikle længere og kraftigere strå under akset. Til støtte for vurderingen kan blandt andet bruges droner, som kan måle halmmængden på en given mark.

De to temadage blev holdt henholdsvis hos henholdsvis Brdr. Thorsen i Nimtofte og Johannes Mertz i Maribo med i alt ca. 100 deltagere.

Se også:

Høstudbyttet er skævt fordelt i Danmark

- Det var en ny tanke, jeg fik med at afholde to temadage for at komme så tæt på medlemmerne som muligt. Selv om vi var spændte på deltagerantallet ved afholdelse først i oktober måned, gik det over al forventning, så det gentager vi i oktober 2025, siger formand Erik Poulsen.

Flere deltagere gav udtryk for at temadagene hjælper dem til at følge med i udviklingen omkring afsætning af halm og dens placering i den grønne omstilling, men det har også stor værdi at mødes med andre kollegaer, som arbejder med halm.

De to værter på temadagene, Brdr. Thorsen Nimtofte og Johannes Mertz i Maribo, er særdeles veldrevne forretninger, og det var lærerigt at lytte til, hvordan de driver forretning, og hvilke overvejelser de gør sig omkring effektiv drift af deres virksomheder.

- Vi betragter halm som råstof til en fremadrettet produktion af biogent kulstof, og temadagen giver også brændstof til foreningens fortsatte politiske arbejde med at skaffe de rette betingelser til at være en central del i den grønne omstilling, siger Erik Poulsen.