Lyt til artiklen:

Økologiske resultater faldt knapt to millioner kroner i 2023

00:00
Hastighed: ???x
03:28

De økologiske driftsresultater toppede i 2022, og tog i 2023 et dyk på 1,9 millioner kroner til 0,4 millioner kroner pr. bedrift. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen skal ses i lyset af, at driftsresultaterne som nævnt toppede i 2022, især på baggrund af høje mælkepriser, og samtidig finansieringsomkostningerne steg med 0,8 millioner kroner til 1,6 millioner kroner i 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Økolog: Udviklingstjek giver godt overblik over fremtiden som kvægmand

Se også:

Økolog: Udviklingstjek giver godt overblik over fremtiden som kvægmand

Efter driftsresultatet reduceres med en beregnet aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kroner for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 millioner kroner i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejeraflønning i 2023.

rich-media-3
Kun bedrifter med malkekvæg og fjerkræ havde positive resultater. Grafik: DST.

Stigende slagtegriseafregning

Mens driftsresultatet for økologiske svinebedrifter faldt med 1,3 millioner kroner til -1,0 million kroner i 2023, steg resultatet for konventionelle svinebedrifter med 0,7 millioner kroner til 3,2 millioner kroner.

Forskellen skyldes blandt andet prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologisk slagtesvin i 2023 (2.121 kroner) lå på niveau med 2022, samtidig med at afregningsprisen for konventionelle slagtesvin steg med 16 procent.

Økologiske dyr må komme på stald, hvis risiko for bluetongue er høj

Se også:

Økologiske dyr må komme på stald, hvis risiko for bluetongue er høj

Samtidig lagde inflation og stigende omkostninger et præs på salget af økologiske varer, og her blev især de dyrere varer som netop kød påvirket.

Lavere mælkepriser

Til trods for at mælkebedrifterne klarede sig gennem 2023 med overskud efter ejeraflønning, var de også påvirkede af en lavere mælkepris. For den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kroner pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 millioner kroner til 12,8 millioner kroner pr. bedrift fra 2022 til 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Driftsomkostningerne steg samtidig med 0,3 millioner kroner til 10,7 millioner kroner og finansieringsomkostningerne med 1,1 millioner kroner til 1,9 millioner kroner i 2023, primært på grund af øgede renteudgifter.

Efter tilskud blev driftsresultatet 0,8 millioner kroner i 2023, hvilket er 2,7 millioner kroner mindre end i 2022.

Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, primært bedrifter med færre end 300 køer. Samtidig faldt antallet af malkekøer primo pr. bedrift i gennemsnit med 1 procent til 215, mens arealanvendelsen steg med 6 procent til 305 hektar.

AU-forskere har undersøgt høj dødelighed blandt økologiske pattegrise

Se også:

AU-forskere har undersøgt høj dødelighed blandt økologiske pattegrise