Lyt til artiklen:

Task Force Vildt: Det er næsten umuligt at identificere problemulve uden DNA-prøver

00:00
Hastighed: ???x
02:48

Det er allerede i dag muligt at regulere ulve, for blandt andet at forhindre alvorlig skade på husdyr og ejendom. Ifølge Miljøstyrelsens egne retningslinjer kan dispensation til regulering gives, hvis der ikke findes andre løsninger, og det ikke truer ulvens naturlige udbredelse.

Til trods for denne mulighed er der i dag endnu ikke reguleret én eneste ulv i Danmark. Dette skyldes i høj grad, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for at kunne kategorisere en ulv som en "problemulv", og det får Task Force Vildt til at kræve flere DNA-prøver ved ulveangreb.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

For at kunne foretage en præcis vurdering af, om en specifik ulv gentagne gange står bag angreb i et område, er det nødvendigt at indsamle og analysere DNA-prøver ved formodede ulveangreb. Det er desværre ikke standard praksis, og mange lodsejere oplever, at lokale vildtkonsulenter fra Naturstyrelsen undlader at tage DNA-prøver, selv når det specifikt anmodes, skriver Taskforcen i en pressemeddelelse.

Jeppe Bruus: DNA-prøver er ikke en forudsætning for regulering af problemulv

Se også:

Jeppe Bruus: DNA-prøver er ikke en forudsætning for regulering af problemulv

"Task Force Vildt ser dette som en alvorlig begrænsning for den ansvarlige forvaltning af ulvebestanden i Danmark. Vi møder ofte frustrerede landmænd, der gang på gang har set deres husdyr blive udsat for voldsomme ulveangreb, kun for at opleve, at det eneste tilgængelige værktøj til at identificere de problematiske dyr - DNA-prøvetagning - ikke bliver anvendt. Uden systematisk DNA-prøvetagning mangler der afgørende information om ulvenes adfærd, hvilket gør det næsten umuligt at identificere problemulve og dermed vurdere, om regulering er nødvendig", skriver Task Force Vildt.

- Det er helt uacceptabelt, at landmænd skal stå magtesløse og se deres husdyr blive angrebet uden at få den nødvendige hjælp til at dokumentere angrebene, siger Leif Nørgård, formand for Task Force Vildt, og fortsætter:

- Vi har brug for en langt mere konsekvent brug af DNA-prøver for at kunne udpege problemulve og sikre, at regulering kan finde sted, når det er nødvendigt.

Video: Mindst 35 ulvehvalpe er kommet til verden i 2024

Se også:

Video: Mindst 35 ulvehvalpe er kommet til verden i 2024

Derfor opfordrer Task Force Vildt Naturstyrelsen til at tage DNA-prøver ved alle formodede ulveangreb, og derved bruge eksisterende værktøj til at sikre præcis forvaltning af ulvebestanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kortlægning af ulvenes færden og adfærd er afgørende for at beskytte både lodsejernes interesser og husdyr, samtidig med at ulvens naturlige udbredelse ikke trues, peger taskforcen på.

Task Force Vildt står klar til at samarbejde med myndigheder og andre interessenter for at skabe en bedre praksis, hvor mulighederne for regulering bruges ansvarligt og effektivt, meddeler de.