Lyt til artiklen:

Overvågning i tre måneder af bagmænd i sag om hvidvask gennem minkskind

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Den 3. oktober blev ti mænd anholdt for mistanke for hvidvask af narkopenge med minkskind.

Inden anholdelserne havde politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) været i gang med et omfattende arbejde med både aflytning, overvågning og ransagning, skriver TV Midtvest på baggrund af oplysninger fra Retten i Aarhus, der ikke før har været kendt i offentligheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Seks mænd i sagen om hvidvask blev varetægtsfængslet. Fire andre blev løsladt, men er fortsat sigtede i sagen.

Alle sigtede nægtede sig skyldige i de i alt 63 sigtelser.

I følge anklagerne er 30 millioner kroner, angiveligt fra salg af narko i Københavnsområdet, blevet konverteret til minkskind og forsøgt vasket hvide, mener anklagerne fra NSK - National Enhed for Særlig Kriminalitet.

NSK mistænker, at hvidvasken er sket fra efteråret 2022 og helt frem til i dag.

Seks sigtede for hvidvask med minkskind varetægtsfængsles efter grundlovsforhør

Se også:

Seks sigtede for hvidvask med minkskind varetægtsfængsles efter grundlovsforhør

Relation til minkbranchen

Hovedmanden i sagen skal være en 43-årig mand fra Aarhus, der udover flere sigtelser om omfattende indsmugling af narkotika, også er bindeled til de øvrige sigtede i sagen. Han var til grundlovsforhøret udstyret med en tolk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De øvrige fem mænd i alderen 48-69 år har relation til minkbranchen og er alle sigtede for overtrædelse af straffelovens paragraf 290 stk 2, der omhandler hvidvask af særligt grov beskaffenhed, hvor straffen er op til otte års fængsel.

- Vores antagelse er, at det er narkopenge fra København, der er konverteret til minkskind, sagde Rasmus Gyldenløve, specialanklager for NSK under grundlovsforhøret.

Retten i Aarhus besluttede under grundlovsforhøret at nedlægge navneforbud af hensyn til den videre efterforskning. På trods af protester fra pressen valgte landsretten at stadfæste kendelsen om navneforbud.

Sigtelser: Minkfolk vaskede københavnske narkopenge hvide

Se også:

Sigtelser: Minkfolk vaskede københavnske narkopenge hvide