Lyt til artiklen:

Kartoffelsæsonen har været ekstrem udfordret af nedbør

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Kartoffelavlerne i sær i den sydlige del af Jylland - har været udfordret af både en våd vinter, et vådt forår og et vådt efterår. Sådan lyder meldingen fra Jesper Kjelde, Sagro.

I følge planterådgiveren er der meget store forskelle på forholdene for avlerne, skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kommer vi nord for Brande og et stykke mod øst, så er der helt normale udbytter i år. I august dykkede jeg ned i nogle statistikker, der viste, at der i Askov var faldet mere end dobbelt så meget vand som normalt i april, maj, juni og jul, mens der i Herning var faldet cirka 60 procent mere end de fem foregående års nedbør i perioden, siger Jesper Kjelde.

Rådgiveren vurderer at kvaliteten helt ser god ud de fleste steder, både for konsum- og stivelseskartofler.

- Mængdemæssigt ender vi desværre til den lave side i forhold til tidligere års avl, vurderer Jesper Kjelde.

Gode drænforhold

Jesper Kjeldes bedste råd er at indstille sig på ekstremer og optimere markerne.

- Kartofler er rimeligt hårdføre, men de kan ikke lide strukturskader eller at gro i vand, og det kræver meget arbejde at have kartofler på sin mark. Det er vigtigt at pleje sine marker, sørge for gode drænforhold og også optimale vandingsforhold, for der kan også sagtens komme perioder med tørke, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagro tilbyder at hjælpe med mark- og gødningsplanlægning og herunder den fremtidige strategi for planteavlen, og hvad der ellers kan optimeres for den enkelte landmand.

- For der er nemlig meget store individuelle forskelle, fastslår Jesper Kjelde.