Lyt til artiklen:

Økologiske dyr må komme på stald, hvis risiko for bluetongue er høj

00:00
Hastighed: ???x
01:54

I forbindelse med udbredelsen af bluetongue i Danmark er der indført nye retningslinjer i forhold til græsningskrav.

Den tidligere udmelding vedrørende vaccination og behandling/forebyggende tiltag er stadig gældende, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Økologiske dyr skal som udgangspunkt have adgang til græsmarker så meget som muligt, når forholdene tillader det. Dette er stadigvæk gældende.

Fødevarestyrelsen har lavet nye anbefalinger om, at dyr, i det omfang det er muligt, tages på stald i perioder, hvor risikoen for smitte er høj.

Fåreavler har mistet en fjerdedel af sin besætning til bluetongue

Se også:

Fåreavler har mistet en fjerdedel af sin besætning til bluetongue

I stald hele døgnet

Det er derfor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs vurdering, at det er muligt at holde økologiske drøvtyggere, såsom får, geder, køer og hjorte, på stald hele døgnet.

Forudsætningen for dette er, at risikoen for smitte med bluetongue er så stor, at forholdene ikke tillader, at dyrene er ude.

Det er vores vurdering, at risikoen for smitte er stor, hvis:

Artiklen fortsætter efter annoncen

    • Der er smitte i besætningen
    • Der er smitte på en naboejendom, der har arealer, som grænser op af bedriften
    • Der er flere smittetilfælde i nærområdet

Det er en betingelse, at det noteres og begrundes i logbogen, at dyrene er lukket på stald som følge af høj risiko for smitte med bluetongue.

Fødevarestyrelsen har torsdag opgjort de aktuelle smittetal til 601 smittede besætninger - heraf en stor del økologiske mælkebesætninger - og 95 besætninger under mistanke for bluetongue.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø understreger, at denne udmelding kun er gældende indtil 1. november 2024, hvor græsningsperioden er slut.

L&F har sendt kritik af SSIs vaccinehåndtering til sundhedsministeren

Se også:

L&F har sendt kritik af SSIs vaccinehåndtering til sundhedsministeren