Det er egentlig ikke retvisende at sammenligne en stor traktor og en hurtig bil. De to køretøjer er skabt til helt forskellige formål.

Men i årenes løb har Maskinbladets testpiloter alligevel vovet at stille spændende biler og stærke traktorer over for hinanden til en slags sammenligning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 26. september 1994 blev læserne således præsenteret for en 8,9 ton stor Case IH 7250 Magnum med 264 hestekræfter og 1700 kg Mercedes 500 SL cabriolet med 320 hestekræfter. Begge køretøjer var på hver sin måde noget af det ypperste, man kunne få fingrene i på den tid.

Sammenligningstestens konklusion afslørede da også, at det ikke var helt ligetil at foretage en sammenligning. Traktorpiloten fremhævede, at Magnum'en kunne køre så langsomt som en kilometer i timen. Svaret fra bilens pilot var, at den kunne køre 250 kilometer - fordi der var begrænser på.

Det blev til en underholdende pingpong mellem de to chauffører om kørertøjernes respektive fortrin, Og de talte åbenlyst forbi hinanden, fordi køretøjerne jo reelt ikke kunne sammenlignes.

For 10 år siden udgav Maskinbladet en bog i anledning af, at PowerGear kunne fejre 25 års jubilæum. Otte sider i den 224 sider store bog var dedikeret til en sammenligning mellem en John Deere 8370R og racerkører Jan Magnussens DTC-racer, en Chevrolet Camaro. Foto af bogen: Rasmus Dalsgaard.
For 10 år siden udgav Maskinbladet en bog i anledning af, at PowerGear kunne fejre 25 års jubilæum. Otte sider i den 224 sider store bog var dedikeret til en sammenligning mellem en John Deere 8370R og racerkører Jan Magnussens DTC-racer, en Chevrolet Camaro. Foto af bogen: Rasmus Dalsgaard.

Når vi har fat i de usammenlignelige sammenligninger, er det på sin plads at nævne et af de andre tilfælde af specielle test.

Maskinbladet benyttede i 2014 PowerGFears 25-års jubilæum til at lave en tilsvarende sammenligning over otte sider i den 224 sider store bog, som udkom i anledning af PowerGear-jubilæet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De potente maskiner mødtes på Jyllandsringen i forbindelse med et arrangement, som John Deere Nordic havde arrangeret for de nordiske John Deere-forhandlere.

Ved den lejlighed stillede den professionelle racerkører Jan Magnussen op med sin DTC-racer, en Chevrolet Camaro på 1,215 ton (med chauffør) og begrænset til 475 hestekræfter. Den potente racerbil blev stillet over for en 11,8 ton tung John Deere 8370R med 420 hestekræfter.

Jan Magnussens bil var i anledning af John Deere-arrangementet i John Deere-farver, og Jan Magnussens var iført en John Deere-køredragt.

Den rutinerede racerkører syntes det var sjovt, at raceren og traktoren havde stort set lige mange hestekræfter, og han fortalte, at hans amerikanske team var blevet ellevild, da det hørte, at John Deere skulle være hans sponsor i sæsonfinalen.

- John Deere-brandet er jo megastort i Amerika, sagde han i PowerGear-bogen.