Lyt til artiklen:

Dansk virksomhed leverer mølleri til millioner til Uganda

00:00
Hastighed: ???x
02:58

Randersvirksomheden Engsko A/S har fået en ordre på et mølleri til produktion af majsmel til New Kakinga Millers Enterprises i Uganda. Mølleriet kan forarbejde tre tons majs i timen, og ordren til to millioner kroner kom i stand på baggrund af et Danida-finansieret projekt.

Projektet skal forbedre levevilkårene for bønder i Uganda, og er koordineret af danske Access2innovation, der arbejder med bæredygtigt forretningsudvikling i Afrika, meddeler Access2innovation.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
Flere danske fødevare på vej til Uganda

Se også:

Flere danske fødevare på vej til Uganda

- Aftalen er kommet i stand ved hjælp af Access2innovations medarbejder i Uganda, Yango Azando, som allerede tidligt i Danida-projektet arrangerede et møde mellem os og det ugandiske mølleri New Kakinga for at koordinere forarbejdet til de centre med dansk teknologi, som skal hjælpe ugandiske småbønder med at få mere ud af deres høst. Den kontakt udviklede sig til et salg af en anden type mølle end den, der bruges i projektet, men som New Kakinga skal bruge i deres egen produktion i det sydvestlige Uganda, fortæller Henrik Wollesen, der er administrerende direktør i Engsko.

Engsko producerer stenkværne og møllerisystemer til formaling af korn, og arbejder med teknologi, der formaler hele kornet inklusive skal. Firmaet opererer i mere end 50 lande i hele verden.

For ugandiske New Kakinga har det været vigtigt, at deres nye anlæg er produceret af netop Engsko, som har et godt navn i branchen, og ikke ligger i det fjerne østen som Kina og Indien.

rich-media-3
Humøret omkring aftalen er højt. Foto: Acces2innovation.

Anlægget er et hammermølleanlæg, som bruges i produktion af majsmel. Det forventes at være installeret og køreklart fra nytår og bliver produceret på Engskos dattervirksomhed i Sydafrika, som de købte sig ind i for 25 år siden.

- Vi havde ikke fået den ordre, hvis ikke vi havde truffet New Kakinga gennem Danida-projektet, og hvis ikke Yango Azando havde hjulpet os gennem hele forløbet. Det har alligevel taget det meste af 12 måneder at få på plads, siger en tilfreds Henrik Wollesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mobil mølle fra Buurholt på vej rundt til landmænd i Kenya

Se også:

Mobil mølle fra Buurholt på vej rundt til landmænd i Kenya

Projektet hedder Integrated Grain Handling Project for Rural Communities in Uganda. Danida har bevilliget 8,8 millioner kroner fra Danida Market Development Partnership Programmet til Foreningen Access2innovation, som koordinerer projektet.

Forbedringen af høsten skal ske ved kombinere tre danske teknologier, som på hver sin måde vil skabe større indkomst for bønderne. Teknologierne er såsædsforbedring fra Gl. Buurholt, kornopbevaring fra BM Silo og møllestensteknologi fra Engsko A/S. Foruden at øge landmændenes indtjening forventes projektets 25 kornbehandlingscentre at skabe 500 nye jobs, heraf minimum halvdelen til kvinder og unge under 25 år.

Sydafrikansk mælkeproducent udvider trods svære tider

Se også:

Sydafrikansk mælkeproducent udvider trods svære tider