Lyt til artiklen:

Økolog: Udviklingstjek giver godt overblik over fremtiden som kvægmand

00:00
Hastighed: ???x
03:30

165 økologiske malkekøer gumler græs på gårdens marker ved Løgumkloster, og det bliver de ved med et stykke tid endnu. Køernes ejere, Preben og Mette Hornbæk Madsen, gik ellers med tanker om at skifte spor og i stedet drive planteavl på gårdens 280 hektar eller lægge om til konventionel mælkeproduktion, skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.

- Jeg er 56 år og har været økolog i 25 år. Jeg tænkte, at det er nu, hvis der skal ske noget nyt, fortæller Preben Hornbæk Madsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Preben Hornbæk Madsen sagde derfor ja tak til Innovationscenter for Økologisk Landbrugs tilbud til økologer om et gratis udviklingstjek. Tilbuddet består af et besøg af en eller flere rådgivere, som gennemgår gårdens produktions- og afsætningsmæssige udviklingsmuligheder alt efter landmandens ønsker. I Preben Hornbæk Madsens tilfælde deltog en økonomirådgiver i mødet.

Gratis udviklingstjek til økologer

Se også:

Gratis udviklingstjek til økologer

- Vi vil gerne gøre det, der er økonomisk sikkert for os. Vi havde sat fire til fem scenarier op, og vi fik en afklaring; det rigtige lige nu er at fortsætte med økologisk mælkeproduktion. Jeg havde en forestilling om, at det måske var bedre at være planteavler, men økonomisk set ville det være ringere. Vi har ikke afskrevet muligheden for at skifte spor, men beslutningen skal modnes mere, siger Preben Hornbæk Madsen, der synes, udviklingstjekket har givet et godt overblik i en omskiftelig tid.

En tur i helikopteren

Kvægrådgiver Aase Holmgaard fra Syddansk Økologi er en af de fagkonsulenter, der var med til udviklingstjekket. Hun og hendes kolleger har en model for udviklingstjek, som de har brugt siden 2012. Udviklingstjekket skal have et strategisk sigte, og som udgangspunkt deltager økonomikonsulenten altid. Ofte er det den nuværende produktionsrådgiver, der deltager, men landmanden kan også ønske at få friske øjne på driften eller inspiration fra en specialist udefra.

Økologer er åbne overfor lydanalyse til at ændre grisenes opvækst

Se også:

Økologer er åbne overfor lydanalyse til at ændre grisenes opvækst

- Et udviklingstjek er en mulighed for at komme op i helikopteren og se bedriften i et større og mere langsigtet perspektiv. Lige nu sker der mange forandringer, som den enkelte landmand ikke kan påvirke. Der er en CO2-afgift på vej, Arla vil have mindre økologisk mælk, der er nye krav til stalde i 2034 osv. Et udviklingstjek kan ikke ændre en mælkepris, men ud fra nudriften kan vi stille forskellige scenarier op, der kan inspirere til de valg, den enkelte må tage, siger hun.

Gratis for økologer resten af året

Erfaringerne i Syddansk Økologi er, at udviklingstjek i øjeblikket typisk handler om, om man skal forblive økolog eller lægge om til konventionel drift, om markdriften kan optimeres i takt med udfasning af konventionel husdyrgødning, om udtagning kan betale sig, og om man skal være planteavler eller mælkeproducent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udviklingstjek er et gratis tilbud takket være støtte fra Fonden for økologisk landbrug, og du kan anmode om det på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs hjemmeside icoel.dk.

Om ordningen fortsætter i 2025, vides ikke på nuværende tidspunkt.