Lyt til artiklen:

Brand i halmfyr på Pandebjerg Gods truede 150 bigballer

00:00
Hastighed: ???x
01:16

En brand i en bygning med halmfyr på Pandebjerg Gods ved Nykøbing ejet af Castenschiold-familien truede tirsdag aften med at sprede sig, fortæller indsatsleder hos Lolland-Falster Brandvæsen, Brian Midjord.

I følge indsatslederen arbejdede 15 brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen og dronefolk fra brandvæsnets korps af frivillige kæmpede fra 21-tiden tirsdag aften i timevis for at forhindre, at en brand i en ladebygning med et halmfyr på Pandebjerg Gods skulle sprede sig til en nabolade med 150 bigballer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I følge indsatslederen stod der på et tidspunkt flammer på 30-50 centimeter op af taget. Brandfolkene besluttede derfor at skille tagkonstruktionen ad for at forhindre gløder i at sprede sig.

- Hvis først halmen blev antændt, havde vi tabt, indsatsleder Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.

Lidt i midnat var alle gløder slukket og udrykningskøretøjerne kunne forlade godset.

Indsatslederen fortæller, at der på intet tidspunkt var fare for at branden ville sprede sig til godsets hovedbygning.