Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Jeppe Bruus: DNA-prøver er ikke en forudsætning for regulering af problemulv
Den 25. september rykkede alle opgaver vedrørende ulveforvaltning og forvaltningen af en række andre arter over i en ny styrelse Ministerium for Grøn Trepart.
Den nye styrelse hedder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Den nye minister har allerede været på arbejde i form af udvalgsspørgsmål omkring "problemulv", skriver Facebook-gruppen: Her er ulven i Danmark.
Spørgsmålet fra Anni Matthiesen (V) til ministeren lyder: Vil ministeren redegøre for, hvordan man definerer en problemulv, og om det fortsat kræver DNA-prøve for at ulven kan defineres som problemulv?
"Regler for dispensation til regulering af ulv samt hvilken adfærd, der medfører, at en ulv kan karakteriseres som en problemulv, fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside. For så vidt angår spørgsmålet om DNA-prøver har jeg forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
"For at en ulv kan defineres som problemulv er det ikke en forudsætning, at der udtages en DNA prøve. Hvis der foreligger dokumentation for gentagne ulveangreb bag fungerende ulvesikrede hegn, og forudsætningerne for at udstede en reguleringstilladelse til ulv er tilstede, vil man som udgangspunkt forsøge at udtage biologisk materiale til DNA-analyse, da en sådan bl.a. kan sikre dokumentation for, at det er den ulv, som formodes at stå bag angrebene, som bliver reguleret. Udtagning af biologisk materiale til DNA-analyse betyder ikke, at Miljøstyrelsen ikke kan udstede reguleringstilladelse, før prøvesvaret foreligger. Der har fortsat ikke været dokumenteret ulveangreb på husdyr bag et fungerende ulvesikret hegn, skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i sit svar.
Jeppe Bruus og den nye styrelsen har også skulle svare på, hvordan styrelsen forholder sig, hvis der ikke kan foretages DNA-dokumentation.
DNA-dokumentation
Spørgsmålet til ministeren lyder:
"I lyset af, at der ikke foretages DNA-prøve, såfremt Vildtkonsulent og fåreavler er enige om, at der er tale om et ulveangreb, vil ministeren redegøre for, om angreb, hvor der ikke er foretaget DNA-dokumentation, tæller med ift. registreringen af en problemulv?"
Jeppe Bruus har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
"DNA-prøver anvendes, når disse vurderes at være relevante ift. ulvekonsulentens vurdering af hændelsen. Miljøstyrelsen kan bekræfte, at angreb, hvor der ikke er foretaget DNA-dokumentation, tæller med ift. registreringen af en problemulv, forudsat at disse i øvrigt opfylder betingelserne for registrering af problemulve. Miljøstyrelsen kan hertil oplyse, at styrelsen til d.d. endnu ikke har konstateret ulveangreb bag fungerende ulvesikrede hegn".
Den seneste ulvetælling viste at der i udgangen af august befandt sig 32-43 voksne ulve og mindst 35 hvalpe født i 2024 i Danmark.
