Yderligere 12 besætninger er blevet tilføjet Fødevarestyrelsens oversigt over besætninger, der er smittet med bluetongue. Især i Varde Kommune er der siden weekenden blevet konstateret nye tilfælde af drøvtyggersygdommen. Otte ud af de 12 nye tilfælde er fundet i Varde Kommune.
Alle de nye tilfælde er fundet i kvæg. Det drejer sig om malkekvægsbesætninger, kødkvægsbesætninger og kviehoteller
Samlet set er Varde Kommune med 52 tilfælde af bluetongue kun overgået af Tønder Kommune, hvor der er registreret 78 besætninger, der er smittet. Også i Vejen, Aabenraa og Esbjerg Kommuner er der mange smittede besætninger

Samlet set er smitten stadig størst i den Syd-, Sønder- og Midtjylland. Men der er også konstateret smitte nord for Limfjorden, på Fyn, Sjælland og Sydhavsøerne.
Fødevarestyrelsen har mistanke om smitte i endnu 96 besætninger.

