Lyt til artiklen:

Flere nye udstillere på NutriFair

00:00
Hastighed: ???x
03:33

Flere nye navne er blandt udstillerlisten til næste års messe for husdyrsproducenter, NutriFair. Det vidner om en tid, hvor virksomhederne indenfor erhvervet har noget at vise frem, og ønsker at udvide deres forretning. Det skriver messen i en pressemeddelelse.

På udstillerlisten til NutriFair er Danmarks største Fendt Full-Line forhandler, TBS. Virksomhedens salgschef, Martin Geiser, fortæller, at de har valgt at prioritere messen, fordi mange af deres kunder allerede besøger messen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- NutriFair samler mange af beslutningstagerne fra erhvervet, og dem vil vi selvfølgelig gerne møde. Derudover er det en god mulighed for at få en god snak med vores nuværende kunder, forklarer Martin Geiser.

Han opfordrer de besøgende til at komme forbi standen for at få en god snak om mulighederne.

På NutriFair vil TBS blandt andet præsentere Fendt CARGO T740 - der er en kraftig teleskoplæssere med hævbar kabine.

rich-media-2
Alle tre generationer af Nordvest Foder. Fra venstre side: Rasmus Toft's mor, hans onkel, Rasmus Toft, og til sidst Rasmus Rofts' morfar. Pressefoto.

Udvide kundekredsen

Den Thy-baserede korn- og foderstofforretning, Nordvest Foder, er også blandt de nye udstillere til NutriFair 2025. Virksomheden har netop gennemført et generationsskifte pr. 1. juli 2024, og de nye ejere er klar til at udvide forretningen - og har valgt at have en stand på messen som en af deres nye tiltag.

- Vi har jo gemt os lidt i det nordvestjyske, men nu er vi klar til at udvide vores kundekreds. Derfor har vi valgt at tage på NutriFair for første gang i håb om at møde og handle med kunder fra hele Jylland, siger den unge arvtager hos Nordvest Foder, Rasmus Toft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nordvest Foder vil præsentere et nyt koncept på NutriFair, som fokuserer på at hjælpe landmændene med at finde den bedste foderløsning.

- Vi har introduceret en ny foderformidlingsløsning, hvor vi indhenter og rådgiver om fodertilbud i henhold til kundens ønsker - helt gratis for kunden. Når den rette foderløsning er fundet med en producent, overlader vi bestilling og fakturering til kunden og producenten, forklarer Rasmus Toft.

De vil også præsentere deres model for kornhandel.

- Nordvest Foder handler som andre grovvareselskaber med afgrøder såsom foderkorn, maltbyg, grynhavre, raps osv. Foderformidlingen er en måde for os at komme i kontakt med nye kunder, som vi gerne skal opbygge nogle gode relationer til, så det en investering for os, siger han.

rich-media-4
Hans Ole Jessen, DLG. Direktør for Pris, Risiko og Marketing. Pressefoto.

Det faglige mødested

Der er også stærke gengangere at finde på udstillerlisten, heriblandt DLG. Landbrugsselskabets Direktør for Pris, Risiko og Marketing, Hans Ole Jessen, forklarer, hvorfor de igen deltager på messen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste år lancerede DLG konceptet "Lidt bedre hver dag", som opfordrer landmænd til at tage små, men vigtige skridt i den grønne omstilling. Siden da har DLG videreudviklet flere løsninger under dette tema, som de besøgende vil kunne høre mere om på NutriFair 2025.

- Vi har videreudviklet konceptet, og der kommer flere produkter til, der blandt andet kan bidrage med reduktioner af bedriftens klimaaftryk. I stærke partnerskaber har vi lavet mange vigtige investeringer, der understøtter vores ambition om at kommercialisere bæredygtige løsninger inden for vores forretningsområder - og dem glæder vi os også til at udfolde på NutriFair, siger Hans Ole Jessen.