Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Valtras forhandlere på fælles Agromek-stand
Valtra-forhandlerne i Danmark går sammen om en stand til dette års udgave af Agromek. Gæsterne får således lejlighed til både at se de finske traktorer på nærmeste hold og at tale med en lokal forhandler, uanset hvor i Danmark de kommer fra.
Forhandlerne Valtec Gravens, Valtec Skanderborg, Holmsland Maskinforretning, Midtdjurs Traktorlager, Agrotek, J. Dyhr, Rasmus Degn og Karl Mertz vil således alle være klar til at tage imod gæsterne på standen.
Hos Valtec, som er en af initiativtagerne, er adm. direktør Jan Garder glad for enigheden om, at alle Valtra-forhandlerne stiller op i samlet trop.
- Vi er alle repræsentanter for de finske traktorer. Derfor er det også et godt signal, at alle forhandlere trækker i Valtra-trøjen i Herning, så kunderne kan se, at der står et betydeligt serviceapparat bag mærket i alle kroge af Danmark, siger han.
Mads Degn fra Rasmus Degn A/S er en af de forhandlere glæder sig til Agromek.
- Det har svinget lidt, om Valtra som importør har deltaget på Agromek, eller en af forhandlerne selv har sørget for, at gæsterne kunne "sparke dæk" på en Valtra. Nu går alle forhandlerne sammen om en stand, og det tror jeg er et godt koncept. Vi glæder os i hvert fald over at være repræsenteret i Boxen i Herning, siger han.
- Der er endnu ikke en officiel maskinliste til standen, men mon ikke "The Boss" - Valtras højt profilerede nye S-Serie på op til 420 hestekræfter - indtager en markant plads på standen, lyder det i en pressemeddelelse fra Valtra-forhandlerne.
Og de antyder også, at man kan se nærmere på Valtra's vendbare TwinTrac-kabine og fabrikkens Unlimited-koncept med individualisering af traktorerne.