Tidligere var roen en populær foderafgrøde til køer i vinterhalvåret, men fordi den har været svær at håndtere for landmændene, har andre afgrøder som majs vundet terræn.
Men majs er følsom overfor klimaforandringer, og derfor har en række forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved AU Viborg siden 2021 undersøgt, om man ved hjælp af ensilering kan give roen et comeback som foder til malkekvæg, skriver Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet.
En af de faktorer, der gør roen til et godt fodermiddel, er plantens lange vækstsæson. Det betyder, at roen er mindre overfølsom overfor ekstremt vejr.
- Hvis der er en periode i løbet af sommeren, hvor det er for vådt eller tørt, har roen et par måneder i efteråret, hvor den kan indhente det tabte, fordi den vokser, indtil frosten sætter ind, forklarer Mogens Larsen, seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet.
- Roen er god til at tilpasse sig, og kan gå lidt i dvale, hvis vækstforholdene ikke er gode i en periode. Det er en mere taknemmelig og stabil afgrøde, Mogens Larsen.
![Roeblandingen med enten græs eller majs giver stor ædelyst. Arkivfoto: Marianne Nørmark.[br]](https://www.maskinbladet.dk/assets/imagecache/930x580/article/ent186096_1-C78B2AC10EEA2C6C5E60D1C7921EE436.jpg)
