Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Debat: Datotyranni øger kemiforbruget i landbruget
"Vi tror på, at vi kan finde en vej til et grønt og velfungerende dansk landbrug," var indholdet af et læserbrev indrykket af Christian Ibsen, direktør for CONCITO, og Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. I Viborg Stifts Folkeblad under Debat den 9. december 23.
Overordnet drejer det sig om, at brugen af kvælstofgødning skal længere ned på trods af at landbruget har mere end halveret deres forbrug siden årtusindskiftet, idet der påstås, at der stadig udvaskes kvælstof fra landbrugsarealerne til vandløb, der ender i det åbne hav.
Der er siden afsløret adskillige andre affaldsstoffer i vandløb, fjorde og hav, - herunder tungmetaller der ikke er kendt i landbrugets hjælpestoffer. Så hvor kommer de fra?
En af vejene til at imødegå kvælstof udvaskningen på er at udlægge godkendte specifikke efterafgrøder, således der skal udsås afgrøder der hurtigt etablerer et rodnet til optagelse af den eventuelle ubrugte kvælstof, - hvilket også giver mening på de sædskifter der går på Vårsæd.
MEN, - der er et men, for det sker ikke uden pisk! Staten har med velmenende organisationer i ryggen ved lov gennemført, at landmanden skal sørge for den til-såning skal ske inden den 20. august. Sker det ikke medfører det straf for landmanden ved træk i kvælstofkvoten, gradueret med hver dag den 20. august overskrides.
Allerede her hopper kæden af, da landmanden ikke har nogen chance for at efterleve denne lov, hvis den pågældende mark ikke er høstet inden, og her er ingen kære mor, om man er op imod våde dage med vedblivende regn som vi har set igen i år.
Da dette er en EU-lov, er det ikke noget problem for EU´s sydlige lande at overholde, i modsætning til det nordlige klima og vejrforhold. Der er jo ikke bare kornet der skal reddes, halmen skal også fjernes før der kan sås efterafgrøder.
Det skal i øvrigt gennemføres i en tid, hvor landmanden i forvejen kører på max overtid hvilket ikke er ualmindeligt med 18 til 20 timer i døgnet pga. af høst sæsonen!
Ideen med efterårs brak udlægning er udmærket, og vil også virke i mindre grad, men lad dog landbruget selv styre tidspunktet for udførelsen i forhold til vejrlig og optimale muligheder, i stedet for at true med straf hængende over hovedret. Ingen kan tvinge vejr og vind til mulig gennemførelse.
Hvem kan det?
En anden vej til udnyttelse af jordens beholdning af kvælstof er at så vintersæden tidlig ud, hvilket er mere humant i forhold til arbejdsindsats, men her kræver loven, at der skal sås dobbelt så store arealer ud i forhold til krav til efterafgrøder samt at det skal ske inden den 7. september, - igen med gradueret træk i gødningskvoten afhængig af antal dage den 7. september overskrides.
I disse dage står vintersæden (der nåede at overholde den 7.) flot og godt på vej med nye udbytter til næste høst. Så lang så godt!
MEN, for også her er der et men, i forhold til god landmandspraksis. Normalt sås vintersæden sent i september til et godt stykke ind i oktober, for at mindske plantepleje med kemi.
For overholdelse af den 7. september medfører at den bestående jordvarme på det tidspunkt sætter det ekstra gang i spiringen, så allerede nu er landbruget tvunget til at anvendelse af herbicider (ukrudtsmidler) i afgrøderne der nu er nået 10 centimeter over jorden, eller mere.
De små svage planter er sårbare over for dominerende ukrudt, der trives godt i det lune og fugtige vejr end de vil være i november - december. Det samme gør sig gældende ved insekt angreb på kulturafgrøderne. - altså færre eller ingen kemiske bekæmpelser ved normal så tid.
De kemiske indgreb er ikke billige, men nødvendige på grund den tvungne overholdelse af så tidspunktet den 7. september.
Så til Naturstyrelsen og deres bagland, I får de grønne marker I vil have, på bekostning af det nødvendige i at foretage plantepleje der belaster både natur og økonomi for landmanden, der måske allerede kom bagefter med såningen og bliver trukket i gødningskvoten til næste år.
Altså er der risiko for at forurene drikkevandet, hvor det modsatte var udgangspunktet.
Det er således urimelige krav at stille landbruget over for, når det samtidig går imod intentionerne som styrelsen, regeringen og de grønne organisationer efterlyser. Det giver bare ingen ikke mening!
Det vil klæde miljøorganisationerne at se mere på de mange bakterier og stoffer, herunder tungmetaller der afsløres i drikkevand. Lige nu er der tre drikkevandsforsyninger i Viborg kommune hvis forbrugere, skal koge deres vand før husholdning og drikke, på grund af afslørede urenheder der ikke kan henvises til landbrug!
Slutteligt er det bemærkelsesværdigt at landbruget skal rette ind på så mange tvivlsomme områder medens SAS åbner 15 nye ruter! - joo !- Staten må godt forurene, (på klimaet i dette tilfælde luften) Staten er jo medejere af SAS!
