Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Finsk familievirksomhed øger sundheden med mælkesyrebakterier
Det familieejede finske firma Finlactic har siden 2010 opereret på det hjemlige marked, men nu er virksomheden klar til at starte eksport til Europa.
Her håber man at kunne vinde markedsandele blandt andet med sine mælkesyrebaserede konserveringsprodukter til foder.
- Traditionelt tilføjer man myresyre for at konservere foder. Det lugter dårligt, er en ret kraftig syre, og det er nemt at tilføje for meget. Mælkesyre er helt anderledes. Det er ikke volatilt, og lugter derfor ikke. Samtidig er alle vores produkter i Lakta-serien baseret på de samme komponenter, som man finder i fødevareindustrien, siger Lauri Välimäki, der er salgschef i virksomheden.
Derfor mener virksomheden, at deres produkter er mere sikre, end alternativerne, og så har de ifølge salgschefen en anden fordel.
- Vi fokuserer ikke kun på at regulere PH-niveauet i foderet, men også på at forbedre grisens mikrobiologiske balance. Vores Lakta-serie støtter den naturlige mælkesyrebakterieflora i dyrene. Det øger grisenes generelle sundhed, og hjælper på fravænningsdiarré, siger Lauri Välimäki.
Han peger på, at det er et plus i en tid, hvor EU ønsker at sænke antibiotikaforbruget i griseproduktionen. Samtidig viser de seneste danske tal, at antibiotikaforbruget er stigende efter udfasningen af zink.
- Samtidig luger mælkesyre ikke, så man kan tilføje både sødemidler eller aroma, som er med til at sikre dyrenes ædelyst, siger salgschefen, der sammen med andre fra Finlactic giver firmaet sin internationale messe-debut på Eurotier i november. Her håber firmaet at møde både nye kunder samt potentielle forhandlere til porteføljen, der desuden tæller en mykotoksinbinder samt ensileringsmiddel til ensilage.