Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kongskilde Industries: Vi er ikke blevet solgt
I august kom det frem, at Kongskilde-brandet var blevet solgt til det italienske industrikonglomerat Seko Industries.
Den historie har haft uheldige konsekvenser for en anden virksomhed, Kongskilde Industries, som ikke er blevet solgt.
Det understreger virksomheden, Kongskilde Indiustries, i en pressemeddelelse.
- Vi forstår, at det nylige salg af Kongskilde har skabt en vis forvirring på markedet, især blandt landmænd, der er afhængige af kornhåndteringssystemer, siger Kim Johnsen, CCO i Kongskilde Industries.
- Vi vil gerne forsikre vores kunder om, at Kongskilde Industries ikke er påvirket af dette salg, og vi er fortsat fuldt ud engageret i at støtte landbruget med branchens førende teknologi til kornhåndtering, lyder det fra salgsdirektøren.
Kongskilde Industries fokuserer på pneumatiske systemer, især til kornhåndtering og industrielle applikationer, mens Kongskilde, som blev solgt til CNH Industri i 2017 og i 2024 blev solgt videre til Seko Industries, fokuserer på udstyr til jordbearbejdning og jorddyrkning.