Lyt til artiklen:

Fusionerede landboforeninger bliver til Agillix

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Der er nu blevet sat navn på fusionen mellem rådgivningsvirksomhederne og foreningerne Agri Nord og Landbo Nord. Efter fusionen er rådgivningsvirksomheden blandt en af de største af sin art med cirka 500 engagerede medarbejdere med stærke fagfællesskaber fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars, meddeler foreningen i en pressemeddelelse.

Ny grøn minister deler vandene hos BL og landboforening

Se også:

Ny grøn minister deler vandene hos BL og landboforening

- Vi er fusioneret under mottoet: Sammen er vi stærkere. Det betyder blandt andet, at mulighederne for at videreudvikle vores rådgivning i Agillix er blevet flere. Vi tilbyder faglig sparring og et full-line servicekoncept, der dækker vores kunders behov - uanset branche. I Agillix har vi specialister, der rådgiver om alt lige fra økonomi, skatteforhold, regnskaber, grøn omstilling, digitale løsninger, specialiseret fagrådgivning samt meget mere, siger administrerende direktør i Agillix, Uffe Bertelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Agillix øger beredskabet

Navnet Agillix er sammensat af to ord: Agil og Helix, hvilket signalerer udvikling og vækst. Det bliver også nogle af nøgleordene i den nye landboforening, som målt på medlemmer bliver den næststørste under Landbrug & Fødevarer. Formand Carl Chr. Pedersen glæder sig til at gøre Agillix-navnet kendt blandt medlemmer og i den brede befolkning. Foreningen er blandt andet ved at etablere et politisk sekretariat.

- Siden vi i juni fik godkendt fusionen mellem Agri Nord og LandboNord med et overvældende flertal blandt medlemmerne, har vi ventet på det helt rigtige navn til en fælles identitet. Det har vi fået nu. Navnet Agillix signalerer på en god måde, at vi sammen er stærkere, og vores politiske sekretariat bliver et af flere synlige beviser på, at vi øger beredskabet. I disse år sker der store forandringer i landbruget, og vi skal sikre, at medlemsinteresserne varetages på en struktureret og professionel måde, så vi bedst muligt kan gøre vores indflydelse gældende, siger Carl Chr. Pedersen.

Landbogruppen Nord styrker teamet med erfaren ejendomsmægler

Se også:

Landbogruppen Nord styrker teamet med erfaren ejendomsmægler