Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Gedeavler: Skandaløst at Bluetongue-vaccine frarådes til geder
Bluetongue-vaccinen fra Boehringer Ingelheim frarådes af firmaet selv til geder på baggrund af erfaringer fra Holland tidligere på året, hvor det viser sig at langt de fleste geder ikke bliver ret syge af den smitsomme drøvtyggersygdom.
Men det må firmaet ikke meddele i Danmark, hvor de ikke har markedsføringstilladelse, og det ryster Tobias Christensen, der ejer Nørgaards geder, det fortæller han til Herning Folkeblad
Tobias Christensen tog kontakt til virksomheden, da han fik nys om at firmaet netop frarådede at vaccinen blev brugt på geder.
- Det er jo skandaløst, at der ikke er én eneste myndighed i Danmark, der har meldt noget ud om det. Jeg måtte selv tage kontakt til Boehringer Ingelheims danske afdeling. Jeg stillede dem kort og godt spørgsmålet, om det virkelig passede, hvad jeg havde hørt, fortæller Tobias Christensen til avisen.
Tobias Christensen har tidligere på året valgt, at hans dyr ikke skulle vaccineres mod sygdommen. Begrundelsen var blandt andet, at han ikke kunne få svar på, om dyrene skulle vaccineres én eller to gange, og at han ikke kunne få svar vedrørende bivirkninger.