Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Svarer: Regeringens budget kan ikke købe det skov, den vil have
Den grønne trepart sigter mod 250.000 hektar ny skov i Danmark, og til det formål er der sat cirka 20 milliarder kroner af.
Skovene skal reducere udledning af drivhusgasser, reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet og beskytte drikkevandet. Men alt det kan man ikke få for de cirka 75.000 kroner pr. hektar, som er sat af. Det skriver Jyllands-Posten
En række eksperter siger til avisen, at det beløb kun rækker til at omlægge den dårligste landbrugsjord og altså ikke jord op til fjorde og kyster.
Forskellen mellem ambitioner og budget har dog en god forklaring. For de tal, som Svarer-udvalget har regnet på, har haft til formål at regne på rene klimareduktioner på den billigst mulige måde, forklarer Michael Svarer til avisen.
- Der er forskel på vores rapport og trepartsaftalen. Vores opgave og fokus i ekspertudvalget var at levere CO2-reduktioner. Trepartsaftalen har været fokuseret på at levere vandmiljø plus CO2-reduktioner. I ekspertudvalget har vi ikke skullet tage hensyn til, at skoven rejses steder, hvor det har positiv effekt på vandmiljøet, siger han til avisen.
Mens den billigst mulige måde har været, at regne på, hvad det vil koste at udtage 250.000 hektar af de dårligste jorder, er billedet altså et andet, når der skal tages hensyn til vandmiljøet. Noget, der kom sent ind i opdraget for den grønne trepart, som har taget deres udgangspunkt i Svarer-udvalgets beregninger, som ikke tager højde for vandmiljøet.