Lyt til artiklen:

Vaskerobot med integreret højtrykspumpe kræver ikke efter-vask

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Det tyske selskab Meier-Brakenberg har netop annonceret en vaskerobot, som de siger kan rengøre stalden væsentligt bedre, end eksisterende robotter.

- Vi har på vores egen gård brugt forskellige vaskerobotter for at se, hvor meget vi selv skulle rengøre, når robotten var færdig. Der så vi at robotterne klarede omkring 60 procent. Det ville vi gøre bedre, siger Wolfgang Meier, der er ejer og grundlægger af firmaet, og selv opfeder grise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opfordring efter ny undersøgelse: Husk at vaske den delte vaskerobot

Se også:

Opfordring efter ny undersøgelse: Husk at vaske den delte vaskerobot

Resultatet af arbejdet, som præsenteres på Eurotier, er Cleansman. Cleansmand er en robot, der har sin egen højtrykspumpe indbygget, og som rengør med 70 liter i minuttet, ved variabelt tryk ned til 20 bar. De 20 bar skal sikre, at robotten også kan rengøre vægge og især lofter med ventilation, uden at gøre skade på det.

Robotten rengør i et parallelt mønster, og det betyder ifølge Wolfgang Meier, at den rengør bedre.

- Normalt rengør robotter i et W-mønster, og det betyder, at der er meget rent, der hvor linjerne er tæt på hinanden, men knapt så rent, hvor de er langt fra hinanden.- Vores robot rengør i et parallelt mønster på den ene og den anden led af stien, forklarer ejeren.

At kunne rengøre på to ledder opnår robotten ved at have teleskoparme, som lasersensorer sørger for at trække ind, når foderanlæg og andre lodrette forhindringer skal passeres.

- Når man vasker manuelt med en højtryksrenser vasker man med 30, maksimalt 40, liter i minuttet. Så i sidste ende er Cleansman hurtigere, når man ikke skal efter-spule, siger Wolfgang Meier, der håber at kunne lancere robotten kommercielt indenfor de kommende to år.

Washpower lancerer rengøring af tanke og siloer

Se også:

Washpower lancerer rengøring af tanke og siloer