Lyt til artiklen:

Mammut-hytte til kalve sikrer velfærd

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Amerikanske Calf-Tel har specialiseret sig i udstyr til kalve, og især hytter af termoformet plastic.

Til Eurotier i november lancerer firmaet en kalvehytte ved navn Mammoth, som også er ganske stor. Der er tale om en hytte på 3 gange 3,5 meter og 2,1 meter i højden, hvor der er plads til at flere kalve kan gå sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi leverer den i fire dele, men former den i ét stykke. Så kan vi få plads til meget i en container. Rammen er desuden formet som en ski, så den er nem at skubbe rundt med, men samtidig er den også med metal støbt ind, så den står fast, forklarer Scott Struve fra Hampel, som ejer Calf-Tel.

Struktur og flow i hverdagen

Se også:

Struktur og flow i hverdagen

Foruden størrelsen, som skal sikre dyrevelfærden ved, at kalvene kan gå sammen, har firmaet også fokus på ventilation.

- Hvis lungerne er dårlige, så bliver mælken det også, fordi kalven ikke har det godt. Derfor har vi ventilation på bagsiden af hytten, og selv, hvis man lukker for den, er der fortsat et godt flow af luft via ventilations-åbningerne i taget, siger Scott Struve og fortsætter:

- Samtidig er alt plastic ikke skabt ens. Vores plastic har tilføjet ingredienser, så den ikke misfarves af solen, ligesom den isolerer begge veje, så man undgår varmestress om sommeren, og kan holde på varmen om vinteren.

I tilgift til hytten laver Calf-Tel også en indhegning, som er galvaniseret indvendigt og udvendigt, og er modulært, så indhegningen kan udvides til lige den størrelse, som man ønsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hegnet kan udstyres med sutteflasker, spande, trug som man ønsker.

Hampel og Calf-Tel regner med at lancere Mammoth i Europa i første kvartal af 2025, de første hytter laves i sidste kvartal af 2024, og et af de første eksemplarer kan ses på Eurotier-messen i Hannover.

Spild er faktisk en guldgrube

Se også:

Spild er faktisk en guldgrube