Concito: Målene i grøn trepart vil betyde markant fald i husdyr

I den grønne trepartsaftale er det blevet besluttet, at Danmark skal nå sine vandmiljømål med målrettet udtag af landbrugsjord og markregulering af det resterende landbrugsareal, som de primære metoder.

Det vil få store konsekvenser for husdyrproduktionen i visse dele af Danmark, viser ny analyse fra Concito og Danmark Naturfredningsforening

I fjorten af de mest husdyrintensive områder i Danmark med det største behov for at reducere kvælstofudledningen - særligt i Sønderjylland, Midtjylland og omkring Limfjorden - kan den grønne trepartsaftale få den konsekvens, at en del af landbruget ændres markant, det viser en ny analyse fra Concito og Danmarks Naturfredningsforening.

I de fjorten vandoplande vil der sandsynligvis skulle udtages omkring 170.000 hektar, hvis man skal nå vandmiljømålene med arealudtag og markregulering - og næsten hver tredje husdyr forsvinder i 2030, skriver Concito i en pressemeddelelse.

Konsekvensen af udtagningen af de 170.000 hektar vil give en samlet national nedgang i husdyrproduktionen på 11 procent alene som resultat af arealudtag i de 14 vandoplande.

Det er langt overvejende kvægbestanden, der vil blive nødt til at gå ned. Man kan forvente en mindre, men lignende effekt i nogle af de resterende vandoplande. Dertil kommer effekten af en CO2-afgift og etablering af skove, vådområder og natur i vandoplande der ikke indgår i denne analyse, som også vil bidrage til at reducere landbrugsarealet og dermed husdyrproduktionen, lyder analysen fra Concito og DN.

Ifølge en tidligere beregning fra Finansministeriet vil CO2-afgiften alene give en reduktion af husdyrproduktionen på samlet 6,4 procent i 2035.

Arealudtag har betydning for husdyrproduktionen

Analysen baserer sig på tal fra virksomheden ConTerra, som har analyseret og udregnet fordelingen af husdyr i Danmarks 108 vandoplande og nødvendige harmoniarealer, som er landbrugsarealer med en gødningskvote - som altså kan anvendes til at udbringe husdyrgødning på.

Med trepartsaftalen er Landbrug & Fødevarer, regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og de øvrige parter blevet enige om, at kvælstofudfordringen skal løses gennem permanent udtag af landbrugsjord og markregulering, senest realiseret i 2030.

Det vil sige, at der i de vandoplande, hvor indsatsbehovet er størst, skal udtages mest areal for at reducere udvaskningen til vandmiljøet tilstrækkeligt. Og når landbrugsarealet bliver mindre, har det særligt betydning for to forhold: der mangler areal til udbringning af husdyrenes gylle og der bliver mindre areal til produktion af grovfoder til malkekøer, skriver Concito.

Der er grænser for, hvor langt en landmand kan fragte sin gylle og grovfoder uden, at det øger omkostningerne så meget at produktionen bliver urentabel.

Det er særligt de husdyrtætte vandoplande omkring Limfjorden, Midtjylland og Sønderjylland, som forandres, når trepartsaftalen om at reducere kvælstofforureningen via arealomlægning og markregulering realiseres.

Ifølge analysen fra Concito og Danmarks Naturfredningsforening vil husdyrbestanden for eksempel omkring Halkær Bredning blive reduceret med over 70 procent.

Nedgang i husdyr på 19-38 procent

I den indre del af Mariager Fjord vil husdyrbestanden blive halveret. I Bjørnsholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning forsvinder hver tredje husdyr. Og i Knude Dyb mellem Kolding, Vojens og Ribe, og Ringkøbing Fjord - to af de største vandoplande i Danmark - vil der komme en nedgang i husdyrbestanden på mellem 38 - og 19 procent.

- Det centrale element i trepartsaftalen er udtagning af landbrugsareal for at reducere landbrugets klimagasudledning og kvælstofudvaskning. Hele arkitekturen i aftalen er bygget omkring det element. Hidtil har der manglet et kvalificeret bud på, hvilken effekt den omlægning vil have på landbrugsproduktionen - og særligt husdyrproduktionen. Det har vi forsøgt at belyse med analysen, siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening:

- Når kvælstofmålet er realiseret gennem udtag af landbrug, vil Danmark også have opnået en forholdsvis stor reduktion af husdyrproduktionen, som igen vil give nogle ret markante reduktioner af landbrugets drivhusgasser. Reduktioner som vel og mærke kommer oveni i effekten af både CO2-afgift, lavbundsafgift og de øvrige effekter af diverse teknologiske virkemidler i landbrugets omstilling, siger seniorrådgiveren.

I følge Tavs Nyord, seniorkonsulent i Concito skal Danmark være opmærksom på, at produktionen flytter ud af landet.

- Treparten balancerer fint mellem at tage landbrugsjord ud og samtidig gøre det muligt fortsat at have en betydelig landbrugsproduktion i Danmark. Men det landbrug, vi får i fremtiden, skal være mere skånsomt ved miljøet og det skal den nye markregulering af kvælstof sikre, siger Tavs Nyord.

- Når vi tager landbrugsjord ud i Danmark, er der risiko for, at produktionen vokser i andre lande - og derved opnår vi ikke den ønskede globale klimaeffekt. For at mindske den risiko, er det vigtigt at øge produktiviteten på de tilbageblevne landbrugsarealer, siger seniorkonsulenten i Concito.