Den fjerde udgave af IPM-dag blev 25. september holdt i lokaler på Trudsholm Gods og på de omkringliggende marker. IPM står i denne forbindelse for Innovativ Plantebeskyttelse - fremtidens Muligheder. Bag arrangementet stod Dansk Planteværn og Seges Innovation, og traditionen tro var det en fagdag med oplæg såvel som demonstration af spændende udstyr i marken.
Carsten Fabricius fra Seges Innovation var ordstyrer og Tanja Andersen, der er direktør i Dansk Planteværn, bød velkommen til de cirka 130 gæster ved arrangementet, der have taget plads i den tidligere hestestald på Trudsholm Gods, der for nogle år siden blev gennemrenoveret og i dag bruges til møde- og konferencelokale.

