EU vil støtte udfordrede landmænd med 900 millioner kroner

I 2024 har landmænd i en række europæiske lande været svært udfordrede af ekstraordinært dårligt vejr, og derfor har EU-kommissionen foreslået at støtte landmænd i Bulgarien, Tyskland, Estland, Italien og Rumænien med i 119,7 millioner euro, svarende til knapt 900 millioner kroner. Det meddeler kommissionen i en pressemeddelelse.

Pengene kommer ud af en landbrugsreserve på mindst 450 millioner euro om året, som skal benyttes til håndtering af markedsforstyrrelser eller ekstraordinære begivenheder, der påvirker produktionen eller distributionen ifølge den fælles landbrugspolitik for 2023-2027.

Se også:

Ursula Von der Leyen vil fremlægge sin vision for fremtidens landbrug

Komissionen foreslår at afsætte 10.9 millioner euro til Bulgarien, 46.5 millioner euro til Tyskland, 3.3 millioner euro til Estland, 37.4 millioner euro til Italien og 21.6 millioner euro til Rumænien.

Pengene skal kompensere landmænd i de pågældende lande, som har mistet deres produktion og indkomst som følge af vejret. Støttebeløbet fra EU kan desuden suppleres af de enkelte lande med op til 200 procent.

Forslaget fra kommissionen skal drøftes med alle medlemsstater den 7. oktober.

Varme, hagl og frost

EU-kommissionen beskriver som baggrund for forslaget at der i første halvdel af 2024 blev registreret usædvanligt varme temperaturer og tørre forhold af hidtil uset omfang på det sydlige fastland og på øerne i Italien.

Dette påvirkede produktionen af frugt og grøntsager, vin og markafgrøder. Bulgarien blev også ramt af tørke i løbet af sommeren med indvirkning på afgrøder, der sås om foråret, navnlig majs og solsikke. I juli blev Rumænien ramt af hedebølger, tørke, men også voldsomme storme og kraftig hagl, hvilket skadede produktionen af markafgrøder og oliefrø.

Se også:

Rusland tjener milliarder på at stjæle korn

I april beskadigede frost i dele af Tyskland plantager og vinstokke, efter at de begyndte at vokse efter milde temperaturer i marts. Estland led under usædvanlige svingende vejrforhold, der gik fra frost og kolde perioder i december og januar til usædvanlig varme temperaturer i marts, efterfulgt af frost og hagl og senere om sommeren kraftig nedbør og oversvømmelser. Produktionen af afgrøder, navnlig kartofler, raps, frugt og grøntsager, blev påvirket negativt.

Det er heller ikke første gang, at reserven er i spil. I juli blev en del af landbrugsreserven tildelt Østrig, Tjekkiet og Polen, som stod over for lignende ugunstige vejrforhold, samt Portugal, som stod over for alvorlige markedsforstyrrelser for vinproducenterne.