Lyt til artiklen:

Bliv klogere på de enkelte klimavirkemidlers effekt

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Et højaktuelt webinar fra Seges Innovation giver gode råd til, hvordan du som landmand kommer i gang med at bruge de klimavirkemidler, der er nævnt i den grønne trepartsaftale.

Den grønne trepartsaftale fremhæver en række klimavirkemidler, som landmænd kan bruge til at nedsætte udledningerne fra deres bedrift. Det drejer sig blandt andet om hyppig udslusning, gylleforsuring, optimeret gødskning, biogas og biokul/pyrolyse, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvilken klimaeffekt har de forskellige virkemidler? Hvordan virker de i praksis? Og hvordan kommer du i gang med at bruge dem?

Det kan du blive klog på i et højaktuelt webinar, som Seges Innovation afholder tirsdag 24. september.

Stor interesse for virkemidler

I spidsen for webinaret står Seges Innovations direktør for innovation Lisbeth Henricksen, der får besøg af intet mindre end fem faglige eksperter til at gå i dybden med virkemidlerne.

- Vi oplever en stor interesse for klimavirkemidlerne blandt landmændene, men også en vis usikkerhed om virkemidlernes anvendelse og effekt. I webinaret fortæller vi om hvert virkemiddel, herunder hvor meget de hver især batter på klimafronten, og hvordan man i praksis implementerer de forskellige virkemidler i stalden og på marken, siger Lisbeth Henricksen.

Hvor det er muligt, vil Seges Innovations eksperter også komme ind på, hvad det koster at implementere virkemidlerne i praksis. Webinaret afsluttes med, hvordan man kan opgøre sine udledninger fra bedriften med SEGES Innovations digitale værktøj ESGreenTool Climate.