Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Dyrlæger: Der mangler alternativer til diarrebehandling
Forbruget af antibiotika i landets grisestalde steg i 2023 for andet år i træk, viser nyeste DANMAP-rapport. Rapporten viser blandt andet en stigning på 14,86 procent på midlerne neomycin og apramycin til behandling af smågrise.
Og netop de midler er med til at vække bekymring hos Den Danske Dyrlægeforening, som peger på, at EU-forbuddet mod zink har haft større negativ indvirkning på antibiotikaforbruget, end man havde forventet. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Noget, som foreningen tidligere har advaret om ville ske, hvis der ikke blev fundet alternative metoder til behandling af fravænningsdiarre.
- Vi var på den rette vej, men zinkforbuddet har, trods dets gavnlige effekt for miljøet, øget behandlingskravene mere, end vi forventede - og med en stigning for andet år i træk, ser det desværre ikke ud til at stoppe, siger formand for Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Gris, John Haugegaard.
Resistens truer
Fravænningsdiarre skyldes en opblomstring i colibakterier i grisenes fordøjelsessystemer ved overgangen til fast føde, og det er på nuværende tidspunkt neomycin, som bruges til at slå bakterierne ned.
Men WHO kategoriserer samtidig neomycin som et kritisk vigtigt antibiotikum til behandling af mennesker, og derfor kan faren for resistens blandt sygdomsfremkaldende bakterier ikke ignoreres, peger foreningen på
- Vi specielt bekymrede for resistens hos E. coli-bakterierne. Men når en besætning får problemer, har vi desværre ikke ret mange andre muligheder for at hjælpe grisene, end at tage Neomycin og lignende produkter i brug, siger John Haugegaard.