Lyt til artiklen:

Dansk verdensnyhed skal fange CO2 og producere grøn brint

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Et anlæg, der i samme proces fanger CO2 i kombination med Power-to-X blev i dag præsenteret af teknologivirksomheden Estech i Odense. I en pressemeddelelse oplyser virksomheden, at anlægget er det første af sin slags i verden.

- Det er flere års udviklingsarbejde for vores virksomhed, der kulminerer i dag. Vi håber og tror på, at det bliver en milepæl for ikke bare os som virksomhed, men i al beskedenhed også for Danmarks grønne omstilling, siger administrerende direktør i Estech, Søren G. Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med det nye anlæg bliver der åbnet for at kunne konvertere CO2 fra eksempelvis biogas- og produktionsanlæg til biobrændstoffer ved at regenerere den indfangede CO2 og den producerede brint.

rich-media-2
Søren G. Larsen er administrerende direktør i Estech. Pressefoto

Mulighed for biogasanlæg

Teknologien bliver kaldt Cappow, og den udmærker sig ifølge Estech ved, at anlægget kan opsamle røggas, rense den og derefter spalte den CO2-mættede væske fra røggasrensningen til CO2, ilt og brint via elektrolyse.

Kundesegmentet er i princippet enhver virksomhed, der udleder CO2, og som har grøn strøm til rådighed. Det vil sige for eksempel biogasanlæg, kraftvarmeværker og produktionsvirksomheder.

Anlægget kan skaleres op eller ned efter behov og kan således tilpasses både mindre og større CO2-udledere.

- Det anlæg, der indvies i dag, er et nærved-fuldskala-anlæg, der befinder sig hos Vandcenter Syd i Odense. Det er samtidig Danmarks hidtil største anlæg til CO2-fangst.