Hos firmaet Vortex Danmark har Søren Eriksen haft ekstra travlt den seneste uge. Her har han nemlig hjulpet to kunder med at spore deres stjålne minilæssere, som via firmaets sporingsudstyr nu ikke længere er stjålne.
- I sidste uge havde vi en stjålet minilæssser, hvor kunden selv sporede den. Natten til onsdag blev der så, tre kilometer fra den første kunde, stjålet endnu en minilæsser, som vi sporede i morges. Fremgangsmåden var den samme i begge tilfælde, hvor maskinen køres væk og gemmes i et krat nogle kilometer væk, forklarer Søren Eriksen, som i samme ombæring kommer med en advarsel.