Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
14-årig dreng har mistet livet efter markræs-ulykke
To 14-årige drenge kørte tirsdag eftermiddag markræs på en mark ved Sunds i Midtjylland. Omkring klokken 15.40 blev politiet og redningsmandskab alarmeret, da bilen var væltet.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi var den 14-årige, der var passager, fastklemt og i kritisk tilstand. Han blev fløjet til sygehuset i Skejby med et hovedtraume.
Knap to timer senere oplyste politiet på det sociale medie X, at den 14-årige var erklæret død.
De pårørende er underrettede og en bilinspektør skal nu fastlægge hændelsesforløbet.
Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jan Nørrum, oplyser til Herning Folkeblad, at den 14-årige fører af bilen er uskadt efter ulykken.