Første slæt er lagt i siloen, og andet slæt er godt på vej. Samtidig er majsen i jorden og de spæde gullige skud er begyndt at vokse i takt med varmens indtog.
Det er således nu, grundlaget for årets mælkeydelse bliver skabt, og derfor er det vigtigt, at vi koncentrerer os om at få det bedst mulige resultat. Vi er ikke herre over vejret, men vi kan gøre arbejdet i marken optimalt, efter de vejrforhold der er. Sikringen af godt grovfoder, begynder helt tilbage ved etableringen af afgrøden og slutter først, når foderet ligger på foderbordet. Hver gang vi går på kompromis eller sløser med vores arbejde, har det uoprettelig indvirkning på foderets kvalitet - og dermed på køernes ydelse.
Igennem de seneste mange år har maskinstationerne opbygget viden og kompetencer i hele processen med dyrkning af godt grovfoder. Professionelt udstyr og mandskab, som kender til vigtigheden af de enkelte trin, er blevet en fast del af professionelle maskinstationer, hvorfor de fuldt ud er pengene værd. Der ses stadig enkelte landmænd, som prøver at spare på denne udgift ved selv at hjælpe til med en traktor og måske en mindre frakørselsvogn, da man jo synes, man har tiden, når der skal snittes, og man har en traktor til at stå i maskinhuset, som man tænker kan erstatte en fra maskinstationen.
Det er forståeligt, at man tænker den tanke, men alt for tit ødelægger det flowet i processen, og arbejdet bliver ikke udført optimalt. Når man tænker over, hvor afgørende godt foder er for mælkeproduktionen, er det en besparelse, som ofte kan resultere i en lavere indtjening. Både fordi kvaliteten af arbejdet påvirkes, og også fordi man sådan en dag mister fokus på det, der foregår i stalden.
Rådet må derfor være, at vi bliver inde i stalden og passer vores dyr, mens maskinstationen sørger for at levere et optimalt produkt i siloen. Og måske skulle man bestille en ekstra traktor fra maskinstationen til at køre i stakken. Den kan løfte foderets kvalitet betydeligt og vil i de fleste tilfælde være en god investering.
Det er også denne tid på året, hvor nogle sætter deres køer og kvier på græs. Med køerne har vi efterhånden lært, at en stram græsmarksstyring er vigtig, men det er fortsat som om, at vi glemmer vores kvier. De kan gå i engen og tygge på det græs, de kan finde der. Kvierne er den kommende generation af malkekøer, og hver gang vi går på kompromis med deres pasning, vil det have en effekt på den kommende produktion.
Malkekoens ydelse grundlægges allerede fra den er kalv, og tiden som kvie er helt afgørende, så derfor skal vi huske at også kviernes fodring skal være optimal - også når de går ude. ?
