Lyt til artiklen:

Kraftig brand på gård med grise

00:00
Hastighed: ???x
00:44

En kraftig brand raserede tirsdag aften en lade med halm og korn på en gård nord for Kalundborg.

Ifølge TV2 Øst var branden så kraftig, at brandvæsenet måtte foretage en kontrolleret nedbrænding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Bygningen var så varm, at man ikke kunne nå at redde den. Derfor har man ladet den brænde ned, men under kontrollerede forhold, så den ikke kunne sprede sig, siger vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Olesen, til TV-stationen.

I forbindelse med branden kølede brandvæsnet en nærliggende svinestald ned, så den ikke skulle risikere at antænde.