Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rusland tjener milliarder på at stjæle korn
I de østlige, besatte områder af Ukraine har Rusland siden 2022 enten beslaglagt landmændenes høst eller tvunget dem til at sælge deres høst til meget lave priser.
Det fremgår af en artikel i Wall Street Journal, som opgør fortjenesten ved denne fremgangsmåde til næsten en milliard dollar. Værdien af de stjålne afgrøder opgøres i mediet til 6,4 milliarder dollar.
Ifølge flere medier, som omtaler sagen, understøttes handlen med de ulovligt erhvervede afgrøder af et netværk af virksomheder, der er tilknyttet Rusland. Wall Street Journal nævner også flere virksomheder med mellemøstlige relationer.
Det stjålne korn transporteres angiveligt med små skibe eller over land.
Ifølge den ukrainske regering er Egypten, Israel og Libanon stoppet med at købe korn, efter at de blev informeret om, at det var stjålet.