Lyt til artiklen:

Tusindvis til Åbent Landbrug: Vi viser, hvad moderne landbrug handler om

00:00
Hastighed: ???x
01:53

58 landmænd, virksomheder og universiteter tog søndag den. 15. september imod nysgerrige danskere, der gerne ville se, hvordan et moderne dansk landbrug ser ud. Det oplyser Landbrug og Fødevarer.

En af de landmænd, der bød udenfor, var Claus Fenger, der er mælkeproducent og fjerde generation på Vejlskovgaard ved Odder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kunne de mange besøgende få legetraktorkørekort, male mel, klappe kalve og se landbrugsmaskiner eller køer, der bliver malket.

Derudover var det også muligt se et mini-vådområde.

rich-media-2
85.335 børn og voksne så, rørte og lugtede til landbruget til Åbent Landbrug. Foto: Claus Haagensen

Claus Fenger er glad for, at så mange valgte at bruge en søndag på hans gård.

- Vi var vel omkring 70-80 hjælpere, og uden dem ville et sådant arrangement slet ikke kunne lade sig gøre. Men vi gør gerne en ekstra indsats, fordi vi på sådan en dag får mulighed for at fortælle om vores erhverv og måske gøre op med nogle af de misforståelser, som er forbundet med landbrugserhvervet, siger han til Horsens Folkeblad.

Besøgstal på landsplan glæder Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug & Fødevarer. Han var selv forbi Vejlskovgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil gerne takke Claus og alle de andre værter, der har valgt at holde Åbent Landbrug. De gør en kæmpe forskel for vores erhverv og sender et signal til danskerne om, at vi er et åbent erhverv, der gerne viser vores produktion frem. Så er det dejligt, at så mange danskere vælger at tage imod tilbuddet, siger han.

I 2025 vil der være Åbent Landbrug søndag den 21. september.