Lyt til artiklen:

Per vasker køernes sand: Sandvasker til mindre besætninger

00:00
Hastighed: ???x
03:09

Sand fra køernes sengebåse kan separeres fra gyllen til gavn for både bundlinjen og CO2-regnskabet Skriver Agri Nord og landbonord i en pressemeddelelse.

I øjeblikket er landmand Per Aagaard i gang med at udvikle et anlæg sammen med en lokal samarbejdspartner. Et anlæg, der skal være rentabelt i forhold til bedriftens størrelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægget er endnu ikke færdigudviklet, men en gruppe rådgivere og interesserede landmænd fra Agri Nord/Landbonord har været forbi for at se og høre mere om initiativet.

Sandvasker giver over 90 procent genbrug af sand til sengebåse

Se også:

Sandvasker giver over 90 procent genbrug af sand til sengebåse

Per Aagaard mener ikke, at pris og set-up hos de etablerede firmaer er rentabelt i forhold til de 300 malkekøer, han har i sin stald. Derfor har han sagt ja til at teste udviklingsarbejdet.

- Det spiller ikke helt endnu, men jeg tror på projektet. Det motiverer mig som landmand at være med til at udvikle nyt og tænke fremad. Hvis vi vil være i landbruget i dag og i fremtiden, skal vi udvikle os hele tiden, understreger Per Aagaard.

rich-media-3
På en regnvåd dag fortalte Per Aagaard om testanlægget til både landmænd og rådgivere."[br]Foto: Pressefoto

Per Aagaard er økologisk landmand og leverer ikke gylle til et biogasanlæg. Han har alene interesse i at genanvende sandet som en ressource og hermed få en mere økonomisk rentabel og bæredygtig produktion.

- I mit anlæg vasker vi sandet ud af gyllen og genanvender det. Når sandet kan genbruges, sparer jeg omkostningerne til nyt sand, og sandet skal ikke røres op og køres ud med gyllevognen på marken, siger Per Aagaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rensning af gylle til biogasanlæg kan bringe landmændene tættere på de krav, der politisk er sat i spil i Grøn Trepart i forhold til CO2-reduktion. Mælkeproducenter landet over afsøger derfor gode, holdbare løsninger til at rense gyllen effektivt, så den kan anvendes i fremtidens biogasanlæg.

Landmand Henrik Dalgaard, der er mælkeproducent og formand for miljøpolitisk udvalg i Agri Nord/LandboNord, byggede i 2001 sin stald, og han har siden brugt sand i sengebåsene.

Men 95 procent af sandet skal ud af gyllen, hvis den skal anvendes i biogasanlæg.

- Enten skal vi håndtere problematikken med separation af sand, eller også skal vi udskifte sand med madrasser og strøelse i sengebåsene, siger Henrik Dalgaard og understreger, at han gerne vil fortsætte med sand.

DLG samarbejder med biogasselskab om sandvasker

Se også:

DLG samarbejder med biogasselskab om sandvasker

Sand er blandt andet populært, fordi bakterier ikke trives i materialet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Koen har det lækkert i sandet, hvor den kan forme sit eget leje. Det giver øget dyrevelfærd, men samtidig giver det også øget slid på materiellet. Nu skal vi overveje mulighederne og regne på de forskellige løsninger, siger Henrik Dalgaard og tilføjer:

- Sand er en dyr ressource. Vi har 800 køer og 500 kvier, og vi køber sand for godt 500.000 kroner om året. Med et anlæg til sandrensning kan sandet genanvendes, og det skal selvfølgelig indgå i regnestykket.