Lyt til artiklen:

Udfordrende tider skærer over en milliard kroner af Pöttingers omsætning

00:00
Hastighed: ???x
02:18

Med henvisning til et udfordrende år med vigende efterspørgsel og geopolitiske udfordringer har den østrigske maskinproducent netop fremlagt udvalgte nøgletal fra sit årsregnskab i en pressemeddelelse.

Omsætningen landede på 491 millioner euro (3,7 milliarder kroner) i et år, hvor især den største salgsmotor, Tyskland, i lighed med alle andre markeder, faldt markant. Det er nysalget, der svigter. Reservedelssalget steg med seks procent til 65 millioner euro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forrige regnskabsår 2022/23 omsatte Pöttinger for 641 millioner euro og for 506 millioner euro i 2021/22.

PowerGear-Test: Pöttinger Jumbo 8540

Se også:

PowerGear-Test: Pöttinger Jumbo 8540

Således faldt omsætningen i 2023/24 med 150 millioner euro (1,125 milliarder kroner).

Pöttinger offentliggør ikke sit driftsresultat eller andre nøgletal i pressemeddelelsen og afviser ved henvendelse at offentliggøre regnskabet i sin helhed.

Således er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at få indsigt i, hvilke konsekvenser den markante omsætningstilbagegang får på kort og lang sigt.

Koncernledelsens talsmand, Gregor Dietachmayr, vælger i pressemeddelsen at tage sine positive briller på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi fortsætter med at udvikle vores produkter, især inden for plantepleje, markbrug og præcisionslandbrug, og vi arbejder på nye produkter med vores innovative kreativitet skal inspirere og imponere kunderne. Sammen med medarbejderne vil vi være stærke i disse udfordende tider og se mod fremtiden med optimisme, siger Gregor Dietachmayr.

Pöttinger opgraderer Novacat med større arbejdsbredde og snegl

Se også:

Pöttinger opgraderer Novacat med større arbejdsbredde og snegl

Pöttinger Landtechnik GmbH beskæftiger på nuværende tidspunkt 2216 medarbejdere og producerer maskiner og redskaber på fem fabrikker i Europa.

To af dem i Østrig (Grieskirchen og St. Georgen), og én hver i Tyskland (Bernburg), Tjekkiet (Vodnany) og Italien (San Vito al Tagliamento).